28.06.2013

LiveSpot: Odd Future @ Vega

_MG_0779Tyler eller Frank. Mange hiphop-fans var nok i tvivl om, hvem man skulle satse på at opleve denne torsdag aften 27. juni. Men begge koncerter var udsolgt, og Vega dermed fyldt til bristepunktet med meget unge fans, der kom for at opleve drengene fra OFWGKTA levere en kaotisk tonserfest.

Det dér med at sætte hardcore punkbands til at varme op for hiphop-acts er et koncept, denne anmelder aldrig kommer til at forstå. Den ørenedbrydende lyd af Trash Talk fra Californien, der er signet på Odd Future Records, fyldte Store Vega, og blandede sig med lugten af fadøl og teenagesved. Så var festen ligesom i gang.

_MG_0680Det var sÃ¥ledes et anderledes ungt publikum – ja, der var endda flere børn til stede – som hylede Tyler, the Creator og co. pÃ¥ scenen, der Ã¥bnede med ’Check My French’. Skrigende pigehalse, hundredvis af udstrakte arme, lyserøde donuts i halskæder, Earl-t-shirts og et uendeligt, uendeligt antal lysende smartphones dannede en halvcirkel om ulveungerne. En pæn modtagelse.
Paradoksalt nok var showet desværre bare, på dette tidspunkt, så grotesk ustruktureret, rodet og larmende, at det grænsede til det uudholdelige. Det virkede ikke som om nogen på scenen havde styr på deres rolle, og de mange rappere på scenen stod blot og skreg med på lyrikken til et overstyret beat, i et stort musikalsk miskmask.

_MG_0790Da rapper Domo Genesis fulgte op med ’Rolling Papers’, gik det ikke bedre. Ord faldt ud og efterlod scenen til den storlarmende produktion, som lød sjældent forvrænget af en Vega-koncert at være.
Der var virkelig mange folk på scenen i et meget uskønt kaos. Selvom sammenligningen mellem Odd Future og Wu-Tang Clan er åndssvag, må man alligevel sige, at her er et lighedspunkt, idet at begge grupper har så mange mikrofoner i spil, at den lydansvarlige aldrig kan følge med.
Der blev ellers forsøgt gjort plads til alle rapperne, og Mike G fortsatte iført solbriller og dreadlocks med sit solonummer ’Forest Green’, under lidt bedre lydforhold. Ikke overraskende var Tyler dog personen, der trak al opmærksomheden. Så snart han stillede sig frem på scenen steg publikumsinteressen så højlydt, at ingen kunne være i tvivl, og den ranglede rapper leverede et fint vers på ’Sam (Is Dead)’, før han begyndte at tælle hvor mange sorte mennesker, der egentlig var blandt det overvejende unge, hvide publikum.

_MG_0750Ligeså lækkert et nummer ’Rusty’ med Tyler, Domo Genesis og Earl Sweatshirt er, ligeså antiklimaks var det at opdage, at sidstnævnte lå syg, og derfor ikke kunne være med. Resten af Odd Future tegnede et temmelig mærkeligt mønster med deres show. Der kom mega gang i festen, når hovedpersonen spillede tracks som den tungbeatede ’Bimmer’, og følelsesladede ’IFHY’. Og der blev skruet yderligere op for gassen på den bangende ’Jamba’, hvor rapper Hodgy Beats styrtdykkede direkte ned i crowden, og blev båret op som en konge kort før sit vers. Crowden gik amok, tonsede rundt i en slags moshpit for velklædte unge, festen var enorm. Tyler tørsvømmede på en højtaler. Rapperne skubbede og væltede, sprang buk over hinanden.

Lige indtil Taco Bennett, der stod bag DJ pulten/Apple-computeren brugte så lang tid på at skifte til næste nummer, at det endte i én ud af mange akavet lange pauser, som blev fulgt op af et beat, der var så outerspace, at selv ikke den mest ihærdige festabe i crowden kunne følge med.

_MG_0845Dele af koncerten var decideret kedelig. Ukendte, ligegyldige Mellowhype-numre, som ingen virkede interesserede i. Og det var decideret belastende at være vidne til de meget lange fremførelser af ’We Got Bitches’ og ’Bitch Suck Dick’, hvor møgungerne Taco og Jasper Dolphin ”rapper” med. Seriøst, prøv at lyt til sangene, og forestil dig at høre dem live gennem et overstyret musikanlæg.
Tyler fandt først sin indre ’Goblin’ frem hen mod slutningen, hvor han spyede modbydelighederne fra ’Tron Cat’, og en meget uoplagt version af ’Yonkers’. Dog var det et intenst øjeblik, da hele crowden rappede de første par rim fra superhittet: ”I’m a fucking walking paradox – no i’m not – threesome with a fucking triceratops.”

3 ud af 6 spots
Foto: Kenneth Nguyen
Klik for at få større størrelser – naviger med piletasterne.

Skrevet af Falco Lamb 28.06.2013 arkiveret under LiveSpot |