Allerede ved ankomst i Kulturhuset Indre By stod det med det væsentligt større fremmøde klart, at lørdagens program til Rap Slam Battles 11 var af en anden kaliber end førstedagens. Det gjorde at aftenens battles blev underlagt en mere trykket stemning, da der fra publikums side generelt var højere forventninger til, hvad aftenens battles kunne byde på, i forhold til den mere velvillige tilgang publikum havde haft dagen før.

Inden du læser videre, skal det lige siges i forhold til spoiler-alerts på de forskellige battles, at der i denne reportage ikke medtages dommerafgørelser, men kun mine egne indtryk. I de battles hvor der har været klar forskel mellem de to rappere, vil det dog ikke kunne forhindres, at det indirekte fremgår hvem der vandt.

Læs også reportagen fra dag 1

Min hund har deværre spist mine noter fra aftenens første battle mellem Mikkel Norup og Simon Klar, så det bliver et kort referat. Men Mikkel Norup, der har været med et par gange før, viste stor udvikling og vandt med sin komiske tilgang publikums sympati. Det blev til gengæld klart under Simon Klars runder, at publikum bestemt ikke havde tænkt sig at give den op for hvad som helst denne aften. På trods af at Simon bestemt leverede en godkendt indsats, så var der ikke meget kærlighed at føle fra publikum. En tendens der skulle vise sig at blive værre i løbet af aftenen.

Næste battle på programmet var arrangementets eneste engelsksprogede battle mellem Jake OZ og Particle Man. Begge to har tidligere vist deres værd i formatet, så der var bestemt forhåbninger om at dette kunne blive en af de bedste engelsksprogede battles i RSBs historie. En forhåbning der desværre ikke blev indfriet, da battlen blev kendetegnet ved en del chokes fra Particle Mans side. Jake OZ havde mere styr på sit materiale og havde fra starten en meget indlevelsesfuld levering. Første runde blev et større opgør med Particle Mans arbejde som skolelærer, og Jake fik på finurlig måde udlagt alle sine frustrationer fra skoletiden. Particle Man valgte at angribe Jake OZs australske ophav, hvilket han passende kaldte et ”down under syndrome”. Jake OZ slog igen med at angribe Particle Mans flow, der ifølge Jake mest af alt mindede om Stephen Hawkins som rapper. Derudover fik han i tredje runde, med reference til Particle Mans sidste nederlag til Rap Slam 9, lagt den fabelagtige linje ”It’s twice we’ve seen this tower fall at rap slam 9 and 11”. Particle Man havde mange lovende indledninger, men at hver runde endte ud i en choke var ærgerligt, da battlen havde potentiale til at blive virkelig god. Vi må dog håbe at Particle Man på trods af to lidt uheldige optrædener har mod på at vende tilbage, da han tidligere har bevist at kunne bringe noget af det mest avancerede materiale i ligaen.

Herefter blev det tid til en af aftenens absolut bedste battles, nemlig Swiff vs. Ennione. På nogle måder lidt af et styleclash, idet de arbejder med battleformatet ud fra helt forskellige præmisser. En løbende distinktion, der blev italesat under battlen, blev ganske rigtigt også indholdet (Ennione) overfor formen (Swiff). Ennione lagde hårdt ud med at præsentere sit syn på sagen, idet han kaldte Swiff for en omvendt PTA, hvilket vil sige kun flow uden indhold. Swiff besvarede kritikken og efterlyste flere rappere der gik op i selve håndværket, i stedet for kun at gå efter billige jokes. Det kan heller ikke benægtes, at Swiff er en af ligaens allerskarpeste når det kommer til at brygge multirim sammen. Med en horrorcore-stil a la Unanymous spyttede Swiff rimskemaer, der efterlader det meste af konkurrencen håbløst bagud, hvad angår teknik og dynamik. Swiffs akilleshæl, som Ennione i sine runder pinefuldt satte fingeren på, var dog den manglende substans i Swiffs velstrukturerede linjer. De tre runder Swiff fremførte kunne i princippet have været fremført mod hvem som helst, og der var ingen personlige tilgange eller behandlinger af et givet emne relevant for modstanderen. Ennione havde til gengæld masser af personligt materiale, der behandlede alt fra Swiffs hjemby Jyllinge til hans religiøse overbevisning. Udover at arbejde med forskellige temaer og koncepter mestrerede Ennione også en ret avanceret rimteknik, hvilket gjorde at han denne aften fremstod som en mere helstøbt battlerapper. Battlen var dog tæt, og det kan godt være at udfaldet bliver et andet, når battlen lægges op på youtube.

På trods af den foregående battles høje niveau viste aftenens næste sig at være endnu vildere. Et interessant match-up, hvor Janus Forslings aggressive stil skulle prøver kræfter med PTA’s humoristiske, selvironiske tilgang. PTA lagde ud med at forklare, hvordan han efter at have researchet på Janus Forsling, havde fundet så meget lort, at han nu havde ”et anus forspring”. Janus valgte ikke overraskende at fokusere på aldersforskellen mellem de to. Ved blandt andet at hævde, at man rappede af helvedes til i 90’erne og at han selv kun har én Wu-Tang Clan plade, som han aldrig hører, så fik Janus klargjort, med hjælp af en reference fra Clemens, at dansk hiphop har brug for nyt blod. Efter dette svarede PTA tilbage med, hvad der ifølge mig må være, den sjoveste runde i Rap Slam Battles historie. Med udgangspunkt i den græske mytologi, som PTA tidligere har flirtet med i rapsammenhænge, så blev en længere afhandling om Janus og hans kærestes (eller søsters?) lighedstræk udpenslet. Det giver ingen mening at uddybe den mere her, men ufattelig morsomt var det i hvert fald. Helt bananas blev det dog først, da Janus’ kæreste i sidste runde selv overtog styringen og rappede som om hun var Janus. Et fuldstændig genialt comeback! Der kunne nævnes mange flere mindeværdige linjer fra denne battle, men jeg vil holde her og hellere anbefale alle at se denne video når den bliver lagt op, da det uden tvivl er en af RSBs sjoveste overhovedet.

I lyset af de to forrige battles, der virkelig havde sat en høj standard for aftenen, blev de næste to battles en lidt ærgerlig affære. Dette skyldes ikke kun at de to battles rent kvalitativt ikke nåede op på de andres niveau, men også at publikums opførsel begyndte at forstyrre afviklingen en hel del. Både Morten fra BareBattles og en af aftenens dommere Jeppe Barslund har været ude og udtale deres frustration over publikums manglende respekt for de optrædende, og jeg kan ikke andet end erklære mig enig. Mest tydeligt blev det under den følgene battle mellem Kalle Pimp og Fresco, der til tider resulterede i noget, der mest af alt minder om voksenmobning. Mange var nok blevet overrasket over at se Kalle Pimp i ringen igen efter sit nederlag mod Johnni G, og der var blandt publikum bestemt ikke opbakning omkring hans tilbagekomst. Flere gange under Kalles runder kom folk med nedladende tilråb, og selvom hans materiale måske heller ikke var af højeste kvalitet, så var det fuldstændig respektløst på den måde at forstyrre en optræden, som der har ligget flere ugers forberedelse bag. Hvorvidt det er i ’8 Mile’ eller andet steds, at folk har lært at være så utaknemmelige ved jeg ikke, men det er bestemt ikke noget der på nogen måde fører noget konstruktivt med sig. Selve battlen blev dog heller aldrig noget at rigtigt råbe hurra for. Fresco gjorde en indsats, og proklamerede at han havde satset penge på at vinde, og at Pimp dermed i aftenens anledning stod for Penge I Min Pung. Derudover fik han lagt en mindeværdig, men ret absurd linje om at bruge Kalles klunker som smykker. I sidste runde fik han endda eksponeret Kalles Triple-X tatovering, til stor fornøjelse for det hånefulde publikum. Kalle havde tre ret forvirrende runder, der endte ud i absurde punchlines, blandt andet om Frescos navn der lød som en ost, eller den ultra-underlige ”Hvem har inviteret Carsten Green?”-linje, der nok gik over hovedet på de fleste af os. Alt i alt en battle, der mest af alt blev ret absurd, samt ubehagelig takket være publikums opførsel.

Næste battle var et længe ventet møde mellem to erfarne rapslammere, Daniel vs. Geeza G. Igen var et efterhånden ret beruset publikum en forstyrrende faktor, idet der flere gange var folk der faldt ned af stolene og larmede, så rapperne måtte starte forfra. Selve battlen var lidt svingende, hvor begge rappere havde passager hvor der ikke skete så meget. Daniel skød meget bredt med linjer om alt fra Geeza G’s trang til guntalk (”Det tætteste du kommer på ammunition er en farvepatron”), hans arbejde (eftersigende som stemmelægger til animationsfilm) og over til basale højdejokes. Derudover havde Daniel en interessant anden runde, der udelukkende blev brugt på at forklare, hvorfor denne battle var blevet udskudt gennem længere tid, og hvor barnlig Geeza havde været omkring det. Jeg må indrømme, at jeg ikke har særlig mange noter på Geezas runder, udover et fedt rim-skema, der endte ud i Daniel i rollen som bartender i Sunny Beach. Generelt havde jeg højere forventninger til begges præstationer, men som tidligere sagt, så var betingelserne for at kunne følge med kraftigt hæmmede af den ret kaotiske stemning, der lagde rammen for battlen. Derfor glæder jeg mig personligt meget til at se denne battle igen.

Aftenens sidste battle var den absolut mest hypede, præsenteret som det endelige opgør mellem kønnene. Vigsø, der gang på gang har imponeret med sit eget kreative og ikke mindst lyriske take på at være kvinde i et mildest talt mandsdomineret battleformat, skulle møde den selvudnævnte kvindeforfører Magermayn, der efter sin debutkamp mod Kazpa G har fået en (endnu) større fanskare. Allerede inden battlen var stemningen kogende, og publikum brød flere gange ud i spontane råb på deres favorit. Selve battlen blev en af de absolut bedste battles i RSBs historie, og samtidig måske også en af de sværeste at bedømme. To vidt forskellige stilarter mødtes i en battle, der indeholdt alt fra hylende morsomme kønsgeneraliseringer til dybt alvorlige personudstillinger. Jeg stoppede selv med at tage noter for i stedet at kunne nyde battlen fuldt ud, og da battlen er kommet online, er der ikke megen idé i at skrive mere, når du kan se den her:

 

Jeg skal være den første til at sige, at jeg har været skeptisk over mulighederne for det forskrevne battleformat i Danmark. Heldigvis må jeg med stor glæde æde mine ord i mig igen, da Rap Slam Battles 11. arrangement for alvor fremviste den opblomstring, som scenen er i. Det brede udbud af battlerappere indenfor genren illustreres tydeligt af det faktum, at Rap Slam Battles 11, der må siges at være det hidtil største afholdte event i RSBs historie, var uden prominente navne som Eco, Johnni G, Mund De Carlo, Rasmus Modsat, Balthasar, Low, Psoriakriz, Ollie med flere. Der er med andre ord en rig mængde etablerede navne, der sikrer at ligaen fortsat kan stable store battles på benene. Derudover viste showets første dag tegn på det spirende talentmiljø, der er for formatet i Danmark. Med en nystartet søsterliga, der kan samle talenter op og give dem en platform til udvikling, ser bevægelsen ud til at gå en spændende fremtid i møde. Herfra kan jeg kun sige, at jeg allerede nu glæder mig som et lille barn til næste event, der eftersigende går ned engang i april.

Skrevet af Svensker-Martin 09.02.2014 arkiveret under LiveSpot |