På en ellers ordinær martsmandag fik København ekstraordinært besøg fra Canada; flødeprinserne Drake & The Weeknd skulle vise et udsolgt Forum, hvorfor netop de to er blandt de mest toneangivende inden for hver deres genre. Det fik de da også gjort, men forskellige omstændigheder spændte ben for den helt store oplevelse.

En noget broget forsamling havde indfundet sig på Frederiksberg, hvor The Weeknd tog pænt imod gæsterne klokken otte, sharp. Allerede fra ’Belong To The World’ rungede ud af højttalerne blev det klart, at Abel Tesfaye i den grad kan synge, men det blev dog også klart, at Tesfaye bør lede efter ny lydmand og band, når turneen med Drake er overstået. Tremandsbandet formåede slet ikke at tæmme Forums lydkulisse, så sættet fremstod ofte rodet og larmende, fremfor præcist og energisk. Egentlig var det netop overraskende, hvor meget energi, der var at finde i Weeknds excentriske RnB. Men under bedre forhold – gerne ved et nyt, snarligt visit i Danmark – fæstner energien og intensiteten sig forhåbentligt bedre.

Hvad Abel selv var herre over, vokalen, var som oftest en overraskende god oplevelse – særligt når vokalen stod næsten alene, som under den akustiske udgave af ’What You Need’ og inden trommer og synths bragede løs i ’High For This’. Højdepunktet kom med den pivfrække ’The Morning’, hvor den karakteristiske guitarintro ikke kunne andet end forføre Frederiksberg, samt ved ’Wicked Games’ hvor hele publikum hengav sig til Tesfaye. Det hengivne publikum blev dog slemt skuffet, da ’Wanderlust’ rundede et blot 45 minutters sæt af. Bedst som der var kommet styr på sagerne, stak The Weeknd af fra scenen uden fuldstændig at overbevise publikum, der gerne havde haft knægten blivende en halv times tid længere.

Flødeprins nummer to var herefter klar til at gøre det arbejde færdigt, som flødeprins nummer ét havde påbegyndt. Flankeret af imponerende scenografi, storskærm, glimrende band og fyrværkeri, trådte en mørklagt Toronto-rapper ind til ’Tuscan Leather’ under enorm hyldest. Fra igangsættelsen af ’Headlines’ kunne aftenens hovedperson endelig øjnes, og herfra fulgte over en halv times imponerende demonstration af, hvordan man laver Billboard-hit på Billboard-hit. ’Pop That’, ’No New Friends’, ’Bitches Love Me’ og ’I’m On One’ rev Drake frem fra det enorme arsenal af moderne hithop, der således cementerede, at vi i København havde besøg af en af de absolut mest populære hitmagere i verden.

Drakes egne ’We Made It’, ’Trophies’, og ’Worst Behaviour’ efterlod dog også publikum ekstatiske. Og The Weeknds scenebesøg til fremføringen ’Crew Love’ lagde ligefrem heller ikke en dæmper på stemningen. ”Fyr den af, Copenhagen” instruerede Drake fornemt, og det blev der gjort til punkt og prikke. Publikum var klar på en fest, og at Drake ikke altid var lige imponerende på mikrofonen, tog ingen sig af. Ærgerligt var det dog, at numrene i den vanvittigt tætpakkede hitparade ikke altid blev rappet lige godt til dørs. Hvor rappen kunne halte, havde Drake overraskende godt styr på skønsangen. ‘The Motion’ og særligt ‘Too Much’ – hvor der i dén grad blev taget tid til at være flødedreng – beviste netop en overraskende god sangstemme.

Bedst som der var følelser, fløde, fyrværkeri og fest for alle pengene, hoppede Young Money-manden af scenen. Herfra gik sættet ind i sin anden, og klart ringere, del. Der havde indtil da været intensitet og hitparade, hvor en Drake i fuld vigør viste entertainergenet frem. Fremfor at lade Drake tage mikrofonen i hånden og give os klassikerne ’Over’, ’Forever’ og ’Best I Ever Had’ skulle DJ’en Future The Prince lave et tamt medley af mange af de numre, som en del formodentlig stod og ventede på. Da Drizzy var tilbage på scenen, fandt han dog til gengæld tid til at invitere en lidt for energisk dame på scenen til ’Hold On, We’re Going Home’ og herefter snakke de resterende minutter væk. Stort set.

Efter føromtalte seance, hvor Drake sang supersinglen til en heldig ungmø, fik hovedparten af de fremmødte et nært glimt af hithelten: Ned fra loftet kom nemlig en scene, der svævede over publikum. Herefter kunne Drake så spankulere rundt i Forum og beskue de 10.000 fremmødte. Og den mulighed lod han ikke passere. Der fulgte omtrent en 15-20 minutter, hvor hitposen kunne have været åbnet, men som hovedpersonen brugte på at gå rundt og komme sit publikum nær. Det var en fin tanke, men udførelsen trak tid og energi. Så selvom vi fik ’Fuckin’ Problems’ og ’The Motto’, så var det først ved ’HYFR’ og ’All Me’ at publikum virkelig vågnede op. Bevares, der var konstant en enklave af dybt inkarnerede Drake-fans, der sørgede for stemning, men det var først ved afslutningen og ’Started From The Bottom’, at hele Forum havde rystet den lange snakketur af sig. Her tilkæmpede Drake sig da også den sidste hyldest for herefter at forlade scenen i røg og damp med krudt og kanoner.

Fællesnævnerne for aftenens to koncerter var “pengene værd” og “uforløst potentiale”. For egentlig var det en fin aften, men man stod tilbage med følelsen af, at det kunne have været så meget mere. The Weeknd ville så gerne, men blev spoleret af omkringliggende omstændigheder, der gav svære arbejdsbetingelser for sangeren. Drake derimod spændte ben for sig selv med sin anden del af koncerten, hvor momentum blev tabt og tomgang satte ind – om end han skal have kudos for tanken om at komme sit publikum nær. Næste gang kan man håbe på en The Weeknd-koncert i mere intime omgivelser og en Drake-optræden med en seks-otte numre mere på sætlisten, og så må han simpelthen gemme interessen for at komme folk nær til engang til afterpartyet.

4 ud af 6 spots

Foto: Kenneth Nguyen

Skrevet af Toobs 05.03.2014 arkiveret under LiveSpot |