Lige siden den spæde start i midthalvfemserne har Atmosphere været outsidere. Indenfor en genre, hvor selvhævdelse frem for selvudlevering dengang må siges at have været normen, var Atmosphere konsekvente med at fodre sine lyttere med hudløst ærlige historier fra middelklassens mørkeste afkroge, spyttet på ekstremt fængende og lyttevenlige beats. Deres særegne tilgang til hiphoppen har efterhånden vundet sig en bred fanskare, og der var derfor ikke overraskende udsolgt, da atmosfæren slog et smut forbi Pumpehuset 24. oktober.

Allerede i køen stod det klart, at Atmosphere ikke er den typiske hiphoppers typiske kop te. Uden at generalisere alt for meget så var aftenens fremmødte en noget mere blandet gruppe mennesker end det ellers ret kasket-dominerede publikum, der normalt danner rammen for hiphopudskejelser i vores hovedstad. Et bevis på hvordan Atmosphere virkelig har en bred appel og med sin “emo rap” formår at indfange folk, der normalt ikke lytter særlig meget til hiphop. Med en ekspertise indenfor det melankolske var der nok mange der denne aften ventede spændt på at se, hvordan Atmosphere skulle kunne levere festen til deres fredag.

Omsider inde i Pumpehusets store sal, så det dog ikke ud til at blive noget problem. Oppe på scenen stod nemlig aftenens opvarmning Strange Famous-affiliate B. Dolan i færd med at udfordre Ant til en vaskeægte dansebattle. Med et dansabelt beat, der pligtskyldigt inkorporerede dele af det udødelige ‘Apache’-bongobreak, flowede B. Dolan på en måde, der mest af alt sendte tankerne tilbage til Rob Base. De to herrer skiftedes her efter til at give den gas på dansegulvet til publikums store glæde.

Generelt var resten af B. Dolans set dog mere i den dystre ende. Et højdepunkt var her det ret vilde nummer ‘Marvin’, der fortæller historien om Marvin Gayes sørgelige død for sin fars hånd. Desværre gik mikrofonen ret dårligt igennem, hvilket er fatalt for en rapper som B. Dolan, der forlader sig så meget på sine tekster. Publikum virkede dog til at være i et venligtsindet humør og gav den godt op for den kære Dolan, da han lidt senere forlod scenen.

Efter en kortere pause dæmpedes lyset og Atmospheres tredje medlem på denne turne DJ Plaine Ole Bill gik op på scenen. Kort tid efter tog jublen til, da producer Ant gav sig til kende bag pulten, og til sidst steppede en hættebeklædt Slug ind og rev showet igang med ‘January On Lake Street’ fra duoens seneste opus ‘Southsiders’ fra maj måned i år. At Slug er vant til rollen som alene frontmand, herskede der ingen tvivl om, og allerede fra starten etablerede den karismatiske rapper en stærk kontakt til publikum. Nærmest rutinemæssigt smed han løbende “Denmark” eller “Copenhagen” ind i teksterne, og i pauserne imellem numrene blev der underholdt med alt fra turnehistorier med Murs til kønssygdomme (“I’m here to introduce you to syphilis, Copenhagen!”>).

Dertil skal det lige understreges, at Slug havde en fremragende mikrofonkontrol, hvor hvert ord stod tydeligt frem, og der desuden til tider blev lagt så meget passion i vokalen, at man ikke kunne undgå at blive lidt rørt. Her var sidste vers fra ‘Happymess’ virkelig stærkt leveret, hvor Slug med dirrende intensitet hyldede sin kone:

You see me at my lowest moments/
You gave me sight when I had broken focus/
With a smile that opens up like a rose does/
Even when it all felt so fucking hopeless/”

Mens Slug spillede med musklerne forrest på scenen, havde Ant sig egen fest bag pulten. Vanen tro var der ikke meget publikumskontakt fra den tilbagetrukne lydforsyner, der eftersigende først begyndte at være med på turneerne fra 2005 af. Denne aften så han dog ud til at hygge sig, og med let vuggende bevægelser og en konstant mimen med til teksterne mindede han mest af alt om en familiefar, der efter børnene er lagt i seng står i stuen og giver sig hen til en plade på anlægget. At Plaine Ole Bill var med på de to hjul gjorde det endnu mere muligt for Ant bare at hygge sig til musikken.

Rent musikalsk blev der dog også muligheder for nogle lidt mere live-orienterede udgaver af numrene. Et virkelig vellykket eksempel var ‘The Waitress’, hvor grundsporene med guitar og den svært fængende fløjtemelodi kørte alene hele første vers, inden resten af backingtracket faldt ind i 2. vers, hvilket gav en fantastisk effekt. En ret underlig rysteægsdomineret udgave af ‘Reflections’ var et af aftenens få forsøg, der faldt lidt igennem.

Mange havde nok ventet, at aftenens koncert først og fremmest ville byde på numre fra den nyeste ‘Southsiders’, og der blev ganske rigtig også spillet en del skæringer derfra. Mere overraskende var det dog, at både ‘Family Sign’ og ‘You Can’t Imagine How Much Fun We’re Having’ helt var udeladt fra setlisten. I stedet havde Ant og Slug kigget længere tilbage i diskografien, hvilket resulterede i et lille miniset fra ‘Lucy Ford’-pladen bestående af ‘Guns & Cigarettes’, ‘Between The Lines’ og selvfølgelig ‘The Woman With The Tatooed Hands’. Der blev endda budt på ‘Scapegoat’ og ‘Gods Bathroom Floor’ fra ‘Overcast’-tiden tilbage i 97. Om end nogle nytilkomne fans måske måtte være skuffede, så var det alligevel fedt at se, hvordan det gamle materiale stadig holder 100%.

Tempoet i koncerten svingede ret meget, hvilket dog i Atmospheres tilfælde ikke var et problem. Da gruppen lige så meget er elsket for sine mere melankolske stunder, var der ingen i publikum, der surmulede over, at de lidt mere rolige numre også fik sin plads i sættet. Et særlig mindeværdigt øjeblik var her ‘Sunshine’, hvor der nærmest var fællessang gennem hele første vers og et godt stykke ind i andet vers (“Oh let it shine!”).

Man kunne have frygtet, at den dybt personlige selvudlevering, som der er lagt i Atmospheres musik, ikke vil kunne komme ud over scenekanten. Denne bekymring blev dog i den grad gjort til skamme, og det var alt i alt en meget overbevisende præstation, som de fremmødte i Pumpehuset kunne bevidne. Der hersker ingen tvivl om, at Atmosphere (og måske frem for alt Slug) er fantastiske live, og denne pointe blev der sat en fed streg under med aftenens sidste nummer ‘Trying To Find A Balance’, der sendte publikum ud af Pumpehuset i en mindre ekstase.

5 ud af 6 spots

Alle billeder af Nicolas Dalby
Se mange flere i koncertgalleriet her

Setliste:
1. January on Lake Street
2. Puppets
3. The Loser Wins
4. Scapegoat
5. God Loves Ugly
6. Kanye West
7. Sunshine
8. Reflections
9. Modern Man’s Hustle
10. Dirty Girl
11. The woman with the tattooed hands
12. Guns & Cigarettes
13. Between The Lines
14. Shoulda Known
15. Camera Thief
16. Happymess
17. The Waitress
18. Yesterday
19. Hell
20. God’s Bathroom Floor
21. Lovelife
22. Flicker
23. Fortunate
24. Freestyles
25. Trying to find a balance

Skrevet af Svensker-Martin 01.11.2014 arkiveret under LiveSpot |