05.07.2016
Chance for at se Chance the Rapper i Danmark!
En af de klareste stjerner på den amerikanske hiphop-himmel netop nu, er unge Chancelor Bennett aka. Chance the Rapper. Chance har ved flere lejligheder vist sig som en energisk og spændende kunstner og overshinet på gæstevers hos kunstnere som Kanye West og Action Bronson. Nu giver Beatbox Entertainment dig muligheden for at se en hiphopppens young guns skinne i Falkoner Salen 15. november. Billetter kan købes lige her
Er dit bekendstskab til Chance the rapper begrænset, kan flere af hans mixtapes lyttes på og hentes gratis her, hvilket varmt kan anbefales.
I pressemddelselsen står:
“Første gang den brede offentlighed fik øjnene – og ørerne – op for Chance The Rapper, var da Chicago-rapperen gæstede Justin Biebers single “Confident” i 2013. Samme år udsendte han i øvrigt sit bredt anderkendte andet mixtape “Acid Rap”, hvor prominente gæster som Twista, Vic Mensa og Action Bronson medvirkede.
Da Chance, som lystrer det borgerlige navn Chancelor Bennett, gik i skole, havde lærerne kun hån til overs for ambitionen om at blive musiker. På et tidspunkt tilbage i 2011 blev han bortvist fra skolen i 10 dage for at ryge pot på skolens grund. De ti dage brugte han på at påbegynde arbejdet på sit første mixtape “10 Day”, som udkom året efter til en særdeles positiv modtagelse.
Som nævnt kom “Acid Rap” på gaden i 2013 til stor begejstring hos både musikelskere og –anmeldere. Blandt andet opnåede det en score på 86 ud af 100 på Metacritic og blev nomineret som Best Mixtape til BET Awards i 2013. Samme år var mixtapet at finde på årslisten over bedste albums hos både Rolling Stone og Pitchfork.
I år har Chance The Rapper gjort sig bemærket ved både at medvirke på og skrive store dele af Kanye West’s seneste album “The Life Of Pablo”, og han har selv udsendt sit tredje mixtape, “Coloring Book”, der har stjerner som Kanye West, Lil Wayne og Justin Bieber med om bord.
Politiken tildelte denne udgivelse hele seks hjerter under overskriften ”Der er ikke en eneste svagt punkt på Chance The Rappers nye album”, og hos Gaffa lød det: ”Det farverige gæstegalleri består af alle fra rapguden Jay Electronica til popprinsen Justin Bieber. Kanye West gengælder også besøget, men det er faktisk Chance selv, der fremstår stærkest – måske fordi han fremstår så dejligt ligefrem.”
Nu er der mulighed for at opleve den ligefremme Chicago-dreng og feste til lyden af noget af den bedste hiphop, 2016 har at byde på, når Chance The Rapper lægger vejen forbi Falconer Salen til november. Med sig på tour har han Samm Henshaw og Jay Prince.“
Skrevet af Johnny Lund 05.07.2016 arkiveret under Nyhedsarkiv |