Let´s face it, hiphop er tit alt for selvhøjtideligt og ensformigt. Men heldigvis er der en modgift og den hedder Puppetmastaz. Beskidte, halvopløste hånddukker der spytter den fede rap, kurerede et velspækket Rust. Se billederne HER!

Det er efterhånden længe siden Patrick Chan (tks. P.I.S. Patrick) og hans makker Niko (Nikotino) har givet lyd fra sig. Gruppen under navnet Alliancen følger nu tidens trend (påbegyndt af FredNukess, O.R. og Cipherzone) med at udbyde et helt album/mixtape til fri download.

Blandt de afgørende fornyelser hiphop-musikken har oplevet i løbet af det seneste tiår har været den udforskning af raplyrikkens poetiske potentiale, et stigende antal MCer på forkant med den generelle udvikling indenfor musikken har indvarslet.

Vinteren 2003 mødte jeg New York hiphopperne El-P og Aesop Rock til et længere interview i forbindelse med en artikel jeg skulle skrive om dem til Weekendavisen.

I anledning af 60-års jubilæet for befrielsen disker Antifascisterne i Ungeren op med et super line-up til den yderst rimelige pris af sølle 60 kroner. Denne herlighed løber af stablen torsdag d. 5. maj, kl. 21, og man må virkelig tilstå at der er kælet for hiphoppen og dens jamaicanske afgreninger i denne anledning.

“Milky – Cereals – Baby!” Hiphopklubben i Klostergade har fået lavet et fejende flot program til resten af maj måned. Torsdag aften spiller DJ Noize + hemmelige gæster, og de kommende lille-fredage kan man tjekke bl.a. Wild Child feat. Tue Track & Booty Cologne, Per V album release party og en danskrap special!

Hvad har Expansion Team Soundsystem så at byde på? De lover at være en party rockin’ duo, med Babu på 1210’erne og Rakaa Iriscience på mikrofonen. Sammen vil de stå for at holde festen gående, men kan de leve op til det på en grå og regnfuld onsdag aften midt i provinsens største by???

Tja, som sædvanligt er folk sent på den: samtidigt med at DJ Static og Nat iLLkommer ind ad døren, går de 2 medlemmer fra Dilated Peoples på scenen.

Det starter ligepå med lidt freestyle fra Rakaa, mens han lige præsenterer Babu og sig selv. Der bliver så også lige spillet “Pay Attention”, og Rakaa præsenterer sig som en god hypeman for de vel godt 100 mennesker, der har trodset vejret og fundet Voxhall.

Så er det tid til at Babu får lov at shine og det gør han så sandeligt også med et godt langt set, hvor han lige flexer sine skills med masser af soundeffects og præcis scratch.

Det hele foregår stille og roligt og bærer meget præg af at foregå midt i ugen. På scenen fortsætter de ufortrødent med at spille nogle Dilated-numre, hvor Rakaa spytter sine vers, mens Evidences vers kommer fra pladerne. Efter et stykke tid overlader Rakaa scenen til Babu og den står stort set bare på at han spiller en stak plader, mens folk står og nyder musikken.

Ind i mellem er Rakaa igen på med nogle freestyles og opfordringer til respektere de classics, der brager ud af højtalerne. Men det virker som om folk enten ikke er gamle nok til denne strøm af midthalvfemser hiphop, eller bare står og nyder det som undertegnede. Der er nærmest ingen respons til så lækre ting som Pete Rock remixet af “Shut ‘Em Down” eller Large Pro remixet af “Stress”. Bedre respons er der på at spille deres egne numre, så der kommer både “Marathon”, “This Way” og på opfordring “Triple Optics”.

Til sidst begynder han også at opfordre folk til at supporte “Danish hiphop”. DJ Static & Nat iLL hives op på scenen og der kommer lidt mere gang i publikum. Det er dog ved at være slut og efter det danske indslag er gået ned blandt publikum igen, slutter de af med “Worst Comes to Worst” og reklamerer for deres CD’er, der er til salg nede bagved.

Alt i alt en ret tam oplevelse, på trods af at man kunne nyde en god stak “classics”. Men koncerten bar præg af en placering midt i ugen, hvilket nok gav folk lidt mindre lyst til at feste end på en fredag aften. Ingen tvivl om at de herrer er yderst kompetente, men deres optræden bestod af lidt pladespilning tilsat nogle vers fra Rakaa. Det virkede mest som et bud på en god opvarmning til næste act. Det kom dog aldrig, hvorfor festen sluttede, inden den rigtigt kom igang.

3 ud af 6 spots.

Definitionen af god stil er bred, men at forsyne det røvforkælede danske hiphoppublikum med gratis koncerter kommer i hvert fald godt der op af! Man kan takke spillestedet Loppen og den generøse KCL for en free of charge forsyning af beats og rim, lørdag d. 14. maj.

Penge kan ikke købe alt, men hvis de kunne havde Will Smith købt aktiemajoriteten af street credibility. For det er ikke dollars han mangler, men hvad er det så? Det er først og fremmest flow og gadeånd. Will Smith har været bortrejst for længe og befinder sig for langt fra asfalten til at kunne vende tilbage – og det er synd.

Det er ikke til at vide, hvad man skal forvente, når man er på vej til at besøge sin gamle morfar. Måske sidder han med savl ned ad hagen og vrøvler om krigstiden, måske har han glemt hvem du er, måske kommer han med guldkorn på guldkorn fra posen af visdomsord. Eller måske sker hele lortet på én gang.

Du er simpelthen nødt til at vente, til du kommer ind af døren, med at danne dig et billede. Der er trods alt et par ret bemærkelsesværdige præstationer i hans fortid. Til gengæld er der også hele årtier, du ikke aner en skid om, og det er svært at sige hvilken side af medaljen, man kommer til at opleve. Man tager derhen delvist af pligt, for man har trods alt en historie med manden. Men man tager også derhen, fordi man ved han til hver en tid kan finde på at smække et oldskool beat på grammofonen og kaste vildt omkring sig med hynderne i sofaen mens han siger GRRRRRRRHHH!!! I´M A BRONX NIGGA – I´M A BRONX NIGGA!!! – og dét ville næsten være synd at gå glip af.

Tirsdag på Rust i denne her uge er for de gamle rødder og røddinder. Publikum er ml. 20 og 35 og det er klart, for det er lang tid siden the original D-O-G har fanget nogens opmærksomhed i musikbranchen. Nogle husker svagt et diss til Snoop engang tilbage i 90’erne med titlen ”Bitch with a Perm” og så samarbejdet med Kool Keith på Ultra pladen ”Big Time”. Men lad os slå fast at manden ikke er den mest produktive rapper, vi har set.

Det første vi hører er en semi-cool opvarmningsrapper ved navn Cee Rock the Fury fra N.Y. Han kan godt rappe, men vi lægger ikke rigtig mærke til, hvad han siger. Han spiller en fem-seks tracks mens vi henter bamser og snakker om hvad vi skal i morgen. Han får dog varmet crowden godt op til sidst ved at spytte nogle cool freestyles og så er vi klar…
Morfar ser rimelig skarp ud i all-black og en god portion guld, da han entrerer scenen, bakket op af Dj Jazz T fra England. Han spytter tight over en flok instrumentaler. Han kan stadig finde ud af det og ser ond ud i sine dario-solbriller og shine. Vi er helt klart imponerede. Han ligger nice og har publikum med sig. Han har sågar steppet sit rapgame en smule op, det eneste vi venter på nu er at høre nogle klassikere vi kan være med på. TIM!, PLAY BRONX NIGGA!…YEAH! Desværre skal vi – inden vi kan komme videre – liiiiige sige goddag til alle rappere, der er døde de sidste ti år, for det fik vi nemlig ikke gjort sidste gang der var en amerikansk rapper på besøg…farvel Big L, farvel Left Eye, farvel Biggie, farvel tålmodighed, jeg ska’ pisse!

Men så…Y´ALL WANNA GO BACK??… WRRRRROOOOOORRRRRR!!!, jo tak dér! Der er ingen tvivl om hvad alle er kommet for at høre…FUCK COMPTON…FUCK COMPTON!. Alle i crowden rapper med, uden undtagelse. Næste klassiker: STEP TO ME IF YOU´RE READY FOR A BEATDOWN!… “Step to me” virker lige så godt og folk sveder og bander og kaster deres hænder så langt op mod manden som muligt. Klassikerne følges op af en ny klubsingle, hvor han claimer sine præstationer igennem årene – original morfar style! Tracket er OK… men vi venter stadig på ”Bronx Nigga”.

Det næste der sker, er at PTA, Jason og Mismarie bliver hevet op på scenen for at give mikrofonen lidt dansk flavour. Først lægger PTA en dope freestyle ned efterfulgt af Jason – også off the dome – men ikke lige så meget i skabet og til sidst lægger Mismarie et cool vers, GO STIL!

TIM drengen spiller et par tracks til, stadig imponerende tight og med en del mere coolness end man kunne forvente af en ignant-ass-fuck-you-style-rapper på 38. Han går af scenen, kommer ind igen, spiller et halvt ekstranummer og skrider igen. Og her står vi med halvfed på, klar på at skrige BRONX – eller i det mindste bare LOWDOWN – NIGGA!, men morfar er blevet træt, han skal ligge lidt ned. Tak for denne gang, ses dér!

3 points med pil op og pensionisttillæg…

Gæsteskribent/rapper, T fra Rent Mel var Rapspots udsendte til Tim Dog koncerten i går sammen med fotograf Prikken.