I dag d. 18./5. er intet mindre end udgivelsesdagen for soloalbummet Vers 1.0. Det allerede kritikerroste album lanceres med releaseparty både til Mid Week Brakes i København i aften og til Milky i Århus i morgen, så ingen snydes for at være med til at fejre eksiljyden Per Vers‘ solodebut!
18.05.2005
Per V udgiver Vers 1.0 og fejrer det med dobbelt releaseparty!
Skrevet kl. 0:25 af ptas arkiveret under Nyhedsarkiv
18.05.2005
Cas signet til Rocket Ranch
Rapperen Cas har netop signet med pladeselskabet Rocket Ranch/A.Larm /MBO i forbindelse med sin kommende udgivelse “Velkommen til vrangsiden”.
Skrevet kl. 0:10 af K-V arkiveret under Nyhedsarkiv
17.05.2005
Hiphoppens hemmelige forelskelse i Star Wars
I anledningen af Star Wars Episode III – Sith Fyrsternes Hævn rammer biograferne i morgen midnat, og Tivoli i morgen eftermiddag fyldes med alskens Star Wars entusiaster (læs: nørder, og yes det er inkl. undertegnede), er her en oversigt over forbindelsen til hiphoppen. Den uhellige alliance strækker sig fra psykopater som Kool Keith, over supertænkeren Last Emperor til endda den hjemlige oversætter af Star Wars filmene!
16.05.2005
Rocc & Mass rocker massere af nyheder!
I en tid med spændende debuter fra nye konstellationer i dansk rap stiller et nyt makkerpar sig op i rækken. Det er garvede Mass og unge Rocc, der er klar med en syvtommer. Du kan høre snippets fra den allerede nu.
Skrevet kl. 22:05 af ptas arkiveret under Nyhedsarkiv
16.05.2005
Linselusede hængerøve på Vesterbro
Hiphop Kontoret har atter lagt rammer til en våd aften i byen for Linselusfotograferne. Tjeck ind og peep om det er din dansesvedsglinsende, behårede barm, eller svulmende bagdel der er blevet foreviget HER!
14.05.2005
Grib Dagen! El-P & Aesop Rock – del 3
Hermed følger tredje del af interviewet med Aesop Rock og El-P, hvor de to diskuterer dannelsen af og visionen med Def Jux og de tanker og hensigter de har med deres musik, såvel som mere generelle betragtninger om livet. Første del kan læses her, anden del her.
Skrevet kl. 11:35 af Mat arkiveret under Interviews
13.05.2005
Clemens & Cirkeline laver Danmarks bedste video?!
Clemens og Cirkeline i samme video? Umiddelbart lyder det skørt og umuligt, og måske er det derfor videoen til “Flammende Oprør” – vel nok det bedste nummer fra Clemens i forvejen fremragende Dans Med Døden – er så fantastisk!
Skrevet kl. 9:34 af ptas arkiveret under Nyhedsarkiv
11.05.2005
Diggin’ Spots i København
Gennem flere år har vi internt i Rapspot teamet leget med ideen om at samle Danmarks pladebutikker i listeform og nu kan vi efter en heftig gang informationsindsamling endelig præsentere kapitel 1: DKs første officielle crate diggers guide til København! Fokus er naturligvis lagt på vinylmarkedet, men vi nævner også CD udbuddet for ikke at overse den målgruppe.
11.05.2005
Wildchild & Booty Cologne @ Loppen!
Mens Madlib er crazy busy og reinkarnerer sig selv som Jaylib, Mad Villain, Quasimoto og hvad han ellers kan finde på, holder Lootpack-partneren Wildchild sig mere uden for radaren. Faktisk så langt uden for radaren, få havde opdaget han spillede med Booty Cologne på Loppen lørdag aften.
Det var ikke desto mindre tilfældet, fandt jeg ret sent ud af. Men da dette var endnu en fin måde at støtte arrangøren Joe’s Soulkitchen, Christiania og god hiphop i al almindelighed, var det ikke svært at invitere sig selv til at smide hvad jeg nu havde i hænderne og begive mig ud til festen på fristaden.
Indenfor på Loppen er det ikke særlig crowdet, og hvad der senere skulle blive til crowden sidder bænket om caféborde ved baren, mens musikken passer sig selv i den anden ende af lokalet. Efter vi har nyt det meste af det nye Lord Quas album, og antallet af publikummer er vokset en smule kommer Tue Track på scenen og sætter et par god-plader på. Meget passede at Malk De Koijneren spiller med Wildchild i aften, da de begge er børn man ikke kan nå.
Resten af bandet – dsv. Stunn Gun og Abdullah S. der udgør den instrumentale del af Booty Cologne – følger efter og straks hænger funken i luften. Keys, trommer og turntables er en lidt skrabet liveopstilling, men denne aften er det sgu effektivt, og giver plads til vokalerne. Ulempen ved Loppen er det aflange lokale næsten kan være ulideligt varmt samt være ekstremt svært at få udgik til scenen i når der er udsolgt. Det er der mildest talt ikke, så der var stuetemperatur og masser af udsigtsposter.
Som en lille overraskelse – for mig i alt fald – kommer Little Tasha også på scenen. Ragga-muffin toasteren fra No Name, der også featurede på Bikstok, spreder varme reggae vibes aftenen igennem med sang og små improviserede freestyles, der passer fint til et mere mellow setup fra Booty Cologne end vanligt.
Men det er jo mr. Wildchild jeg var kommet for at se, og han kom på scenen i al sin venstrekyst b-boy glorie og får ret godt gang i publikum. Rapperen, der er iklædt hvid Kangol og sort sportsjakke kan vel siges at nedstamme både tøj- og flowmæssigt fra de hurtigtrappende slutfirser MC’s. Han trænger klart igennem og man mærker nærværet når han leverer sine linier. Linierne er mest improviserede, og freestyle er ikke Wildchild’s mest kreative side. Derfor går der somme tider lidt jamsession i showet, og jeg også gerne have set Booty Cologne tilpasse sig flere af Lootpack versene.
Imens har Booty Cologne dog sat niveauet et gear op, og specielt Stunn Gun, der gennemtæver trommesættet i næsten halvanden time imponerer. Da det bliver tid til soloer fra bandet får de også liret nogle overlegne grooves af sig. Sjovest er det nok, da Tue T skal flashe sine turntableskills og WildChild begiver sig ud i Black Sheep klassikeren: ”Engine, engine number nine on that Denmark transit line, if my train falls of the track – Tue Track, Tue Track, Tue Track!”
Siddende på en barstol supplerer Likkle Tasha med en raggatakter. Rapperen og toasteren blander sig fint med instrumenterne, og giver plads til hinanden – nogle gange lidt for meget. Det ville have været sjovere at høre dem udfordre hinanden mere, men måske er det en konsekvens af den improviserede stil, det ikke lige er til at lure hvor man tager over for hinanden.
Mod slutningen er der endnu mere impro til folket, da Zaki træder på scenen og showcaser sin humanbeatbox. Mens han sjældent nævnes som lyrisk geni, har han publikumstække og mad skills på raggafronten, så det er bestemt et underholdende ekstraelement. Før det hele slutter rapper Wildchild det meste af lav-cigar-førings-slagsangen ”Weededed,” der i dagens anledning, dog mest opfordrer til at ryge sig baske(!)
Aftenen har budt på flere gode indslag fra dygtige musikere og rappere. Er man til funky improvisation, har der været smæk for skillingen. Men ville man gerne tjekke skills fra en af Stones Throw labelet’s mest undervurderede rappere, var Loppen ikke lige venuet. Desuden gør det ringe fremmøde der sikkert er en konsekvens af location, promotion samt en overflod af rapkoncerter dette forår, at festen aldrig helt bliver en totaloplevelse.
Jeg er dog ret tilfreds da jeg fortsætter mod Operaen et stenkast (høhø) fra Loppen lørdag aften. Ikke fordi jeg fik det skud Wildchild teknisk lyrikmaraton jeg kom efter, men fordi Booty Cologne’s grooves emmede så meget musikalitet og funkyness, man ikke kunne lade være at ønske lidt flere havde inviteret sig selv med til festen.
PS: Jyderne kan stadig nå at fange Wildchild og Booty Cologne. De spiller nemlig på Milky i morgen aften. Tjek flyeren og læs nærmere på OnPoint.
Læs resten af 'Wildchild & Booty Cologne @ Loppen!' »10.05.2005
Grib Dagen! El-P & Aesop Rock – del 2
Dette er anden del af interviewet med Aesop Rock og El-P, hvor de to diskuterer deres forbilleder, udviklingen af deres stil og deres oplevelse af udviklingen af independent-hip hoppen fra midt-90erne til i dag. Første del kan læses her, tredje del her.
Skrevet kl. 17:59 af Mat arkiveret under Interviews