02.07.2004

Grizzly eller Grisling? – interview med Gisli og DJ Talkback

Efter at have rocket Pavilion som andet act i Nordic By Nature programmet sidder Gisli og DJ Talkback ved et bord i scenens stjernespækkede backstageområde, og nyder forfriskninger og sparsomt solskin. De får dog ikke lov til at sidde i fred for rapspots nysgerrige udsendte, som stikker sin lille diktafon frem, og straks går i gang med at plage med spørgsmål om lidt af hvert…

Hej Gisli og Talkback, I kommer direkte fra scenen, hvordan synes I selv det gik?
Gisli: Cool, altså, der var lige et fuck-up med lyden på et eller andet tidspunkt, de havde ikke åbnet for kanalen til CD-afspilleren, men så begyndte jeg bare at rappe og så syntes folk at det var dope. Men det er jo superfedt, der er sindssygt mange mennesker og de er bare på! Jeg var overrasket over at folk bare bliver hængende fra de andre shows. Det er bare folk fra klokken 12 og til de slutter.

Hvor lang tid går der med at forberede sådan et show, og hvordan forbereder man sig?
Gisli: Det er jo sådan noget vi udvikler, også når vi er ude og spille på andre tidspunkter. Det afhænger af om man skal spille 20, 30, 40 minutter og så videre. Det er bare noget vi øver igennem og så øver vi op til showet. Vi har nogle grundrutiner, som vi kører med variationer, alt efter hvilket forum, det er i.
DJ Talkback: Man skal selvfølgelig øve rimeligt meget til et gig som det her. Vi har så ikke fået øvet så meget, men efter omstændighederne er det gået rigtig godt!
Gisli: Jeg har øvet en del sammen med natiLL for at få tingene til at fungere. Det var så til den sidste del af showet, og det gik supercool. Det var jo også den store ændring i forhold til hvordan det ellers er.

Det er vel også meget rart at have en støtte på scenen fremfor at stå helt alene?
Gisli: Helt sikkert! Specielt når det er sådan en stor scene, så er det vigtigt at have en ekstra person.

De numre som natiLL var med på, kommer de med på din plade?
Gisli: Ja, men natiLL er så ikke med på pladen. Men det er altså et par numre fra pladen, som han rapper ind over.

I spillede sådan et rocknummer, hvor kommer samplingen til det fra?

Gisli: Det er selvfølgelig riiiiimelig hemmeligt, hahahaha…!
DJ Talkback: Men der er ingen, der kender det. Det er et australsk rockband fra 70’erne. Det er jo min ting at lave de dér rockting dér, jeg har rigtig meget på lager fra samme skuffe.

Så man kan måske regne med at der kommer mere af den slags på pladen?
DJ Talkback: Helt sikkert, jeg laver også noget i samme kategori med forskellige andre, og forhåbentlig kommer der mere af det ind i genren generelt.

Hvad kan vi ellers forvente os af pladen, og hvornår kommer den?
Gisli: Den skulle gerne komme til efteråret, vi er i gang med at indspille nu her. Men jeg har rigtig travlt, og Lasse (DJ Talkback) har også haft travlt, man har eksamen og tiden går hurtigt. Men pladen skulle gerne droppe omkring november.

Hvor indspiller I henne?
Gisli: Vi har indspillet en masse demoer oppe hos Lasse, og så har jeg også været i København og indspillet med Rent Mel, jeg har lavet fire numre med dem. Jeg har også lige lavet et nummer med Tue Track, og det skulle gerne blive til ét til. Jeg har fået tracks’ne og indspillet dem ude i Åbyhøj, hvor min storebror har et studie. Han er producer, men det er i en helt anden genre. Det er så dér, hvor jeg bruger en del af min tid.

Hvad skal der så ske, når pladen kommer? Skal I ud og spille en masse?
DJ Talkback: Så meget som overhovedet muligt, håber vi. Aarhus TookIt er ihvertfald confirmed. Man kan sige, vi skyder også lidt udenfor Danmark. Vi prøver at ramme lidt bredere med pladen, ikke USA som sådan, men Skandinavien, Tyskland, Frankrig og sådan noget, det er det potentielle marked. Vi prøver at hooke op med noget management, for det er lidt uoverskueligt at komme ind på det marked, hvis ikke man har kontakterne. Der er ingen af os, der har vanvittigt meget erfaring med eller lyst til at tage os af dén del, så det er meget cool at få nogle folk, der har forstand på at tage sig af det.

Går I så og networker lidt her på festivalen?
DJ Talkback: Det gør vi jo altid, det kan næsten ikke undgåes, når man omgåes folk i samme branche. Vi networker nok ikke specielt mere her end andre steder…
Gisli: Det synes jeg heller ikke, det er ikke anderledes end hvad man altid gør.

Nu er I så færdige med at optræde for denne gang, hvad skal I lave på resten af festivalen?
Gisli: Jeg skal ind og se N.E.R.D i aften ihvertfald! Ellers ved jeg slet ikke hvad jeg skal se, for mit program er blevet væk… Jeg har lige nogle danske ting, som jeg nok skal se, ellers er det jo bare at chille og håbe at vejret bliver godt.
DJ Talkback: Ja, det ser jo meget godt ud nu…
Gisli: Hvad fanden skal man ellers lave, prøve at se om man kan få fat i nogle frække tøser eller noget.

Hvad siger I til Wu Tang, kan vi få et bud på et muligt line-up?
DJ Talkback: YES! Mit bud er at Masta Killa, U-God og Cappadonna kommer, og så sådan nogle som Sunz of Man, Killerbees, den slags Wu Tang hangarounds. Jeg håber selvfølgelig at Ghostface og Method Man kommer, men det gør de jo ikke, de har ikke tid. Ol’ Dirty, han må ikke engang rejse uden for USA. Jeg satser på det dårligste line-up, helt sikkert!

Hvor mange procent sætter I på en aflysning?
DJ Talkback: Det gør de ikke.
Gisli: 80%!
DJ Talkback: Hvis de ikke kommer, så bliver der rigtig meget ballade! De laver ikke en Wu Tang!
Gisli: hahahaha…

Tilbage til jer selv, hvad med fremtidige samarbejder?
DJ Talkback: Jeg laver Strøms album, Gislis album, noget nyt Jokeren. Jeg laver noget med Tjes Boogie, noget med Creative, noget Øverste Etage og noget r’n’b halløj. Så har jeg en masse beats, der ligger og venter på at blive lavet.

Hvad med dig, Gisli – noget med Prince Po?
Gisli: Jeg har ikke fået fat i ham endnu, desværre. Jeg håber da jeg når at fange ham. Men en del af mit album er jo ved at være færdigt, nogle af sangene mangler at blive mixet og sådan noget. Så har jeg lavet et album med Kresten Osgood med noget mere improviseret musik med live instrumenter.

Kommer det til at være en del af pladen?
Gisli: Nej, planen er at det kommer til foråret.

Hvad kommer albummet til at hedde?
Gisli & DJ Talkback: It’s Gotta Be About Loooooove!!

Så du holder det i kærlighedsgenren?
Gisli: Det er ikke bare sådan noget at jeg sidder og synger I love you, I love you, I loooove you. Der er jo også bare kærlighed på mange måder, selvfølgelig kommer der også en kærlighedssang eller to, men det handler om kærligheden til at rappe.

Læs resten af 'Grizzly eller Grisling? – interview med Gisli og DJ Talkback' »

Skrevet kl. 19:52 af Mismarie arkiveret under Interviews

02.07.2004

Roskilde Festival 2k4: @ it again

@ it againFresh tilbage fra Staterne til forlænget jetlag på plørepladsen, rykkede undertegnede til rendez-vous med Rapspots og graff-eventcontainerens ragtag-outfit. Efter en prætentiøst, men desværre ganske sølle udstyret og fatalt overprisbehæftet burgøjserburger, stod den på Joss Stone i et på sædvanligvis for festivalen for lille telt (Odeon). Fordi sponsorene hos Tuborg igen (igen!?) har fået for få stande, og tørsten var stor, måtte halvdelen af koncerten nydes på afstand fra den fuldstændig afsindige men helt typiske ølkø i stædig venten på to rammer Guld.

Læs resten af 'Roskilde Festival 2k4: @ it again' »

Skrevet kl. 1:43 af Mat arkiveret under Artikler

02.07.2004

Roskilde Festival 2k4: Rent Mel i Hjemmebanetriumf!

jo_rentmel.jpgDa de lokale Roskilde-drenge fra Rent Mel langt om længe indtog deres hjembys (og Nordens) mest berømte teltlejr, blev det med stil. Supplerende hinanden som et perfekt afstemt fodboldhold, leverede de et energifyldt, underholdende og nakke-nikkende set, der for denne anmelder blev ‘Nordic by Natures’ klare højdepunkt.

Læs resten af 'Roskilde Festival 2k4: Rent Mel i Hjemmebanetriumf!' »

Skrevet kl. 1:33 af Papi arkiveret under LiveSpot

01.07.2004

Roskilde Festival 2k4: Linselus – Ond Onsdag på Roskilde

Selvom vejret for en gang skyld var med os, var det ikke helt ufarligt at bevæge sig ud i Roskilde Festivalens overbefolkede camping arealer. Man kunne både møde fluer i menneskestørrelse, vandmelonsbonger, skræmmende lysearchformation, planeter i frit fald og Jonny Hefty.

Vi var ude med linsen og fangede de sjove, de pæne og ikke mindst de de pinlige i de bedste Kodak-moments. Se Linselusen her.

Læs resten af 'Roskilde Festival 2k4: Linselus – Ond Onsdag på Roskilde' »

Skrevet kl. 20:07 af Mismarie arkiveret under Linselus

01.07.2004

Roskilde Festival 2k4: Wu uden Meth?

wu logo roskilde 04.jpgFår vi endelig lov at se Shaolin-giraffen eller aflyser Wu-Tang Clan igen? Mon ikke der er et par hundrede bets igang om det, rundt omkring i de små våde telte på campingområdet.
Den mere avancerede variant går ud på at gætte, hvilke medlemmer der så kommer, hvis de kommer – og lige nu kan man få sine danske dollars mange gange igen, hvis man satser på, at Method Man er med i lineuppet søndag aften på Orange Scene.

Læs resten af 'Roskilde Festival 2k4: Wu uden Meth?' »

Skrevet kl. 1:52 af Papi arkiveret under Nyhedsarkiv

01.07.2004

Roskilde Festival 2k4: Nordic by Nature: Spilletidspunkter

Vi har fået fingrene i tidsplanen for fredagens ‘Nordic by Nature’ – årets skandalnæsvise hiphop-buffet på Pavilion Scenen:

12.05 Promoe (s)

12.50 Gisli (dk)

13.15 Diaz (n)

13.45 Redrama (fin)

14.20 Rent Mel (dk)

14.50 Definite (n)

15.10 Chords (s)

15.40 Niarn (dk)

Fluidman hamselv er som altid veloplagt ‘sig: aiiiiiiiiiiiiiight’-vært og med sig har han humanbeatbox-fænomenet Nappion.
Du kan læse lidt ptas-knowledge om navnene her, mens du venter.

Læs resten af 'Roskilde Festival 2k4: Nordic by Nature: Spilletidspunkter' »

Skrevet kl. 1:51 af Papi arkiveret under Nyhedsarkiv

01.07.2004

Roskilde Festival 2k4: Jøden & Jonny Hefty – Onsdag eftermiddag på SkateScenen

headlock.jpgVejret valgte at vise sig fra sin bedste side tidligt om onsdagen. Mens solen varmede mudderet op, blev arealet i Camping Vest langsomt befolket af festivalgængere, der knap kunne tro det var tid til at smide overtøjet. På vej over til Skatescenen passerede man uheldigvis et af festivalens store toiletkomplekser, og selv 20 grader i skyggen forbedrede ikke lugten af latrin.

Således træt af pis bevægede jeg mig længere nordpå, op til de store skateramper, jordbunkerne og selvfølgelig SkateScenen. Man kan sagtens drikke fadøl i den overdækkede bar klokken 12, men hvis man nyder sin medbragte morgenmad, bliver man verfet ud. Det fandt jeg groft uretfærdigt til en flok svenske neopunkere, med Radio Rahiem-sized ghettoblaster indtog baren, og pænt blev bedt om at skride.

Læs resten af 'Roskilde Festival 2k4: Jøden & Jonny Hefty – Onsdag eftermiddag på SkateScenen' »

Skrevet kl. 1:36 af ptas arkiveret under LiveSpot

01.07.2004

Roskilde Festival 2k4: Mismarie & Ann Noyd rapporterer: Onsdag aften på SkateScenen

crowd_skatescenen.jpgSelvom vejret koldfronter, og jorden bliver til mudder under vores sneaks, stopper det ikke hip-hoppen i at repræsentere på Roskildes lækre SkateScene, som fra i år er blevet et fast indslag i festivalens program. Med et nyligt asfalteret street skating anlæg, egen bar med Frozen Margeritas og Tuborg Cervezas, en kæmpemæssig rampe, en fræk lille boutique, og selvfølgelig selve scenen er Skate-arealet uden tvivl det mest spændende område på Camping Vest.

Læs resten af 'Roskilde Festival 2k4: Mismarie & Ann Noyd rapporterer: Onsdag aften på SkateScenen' »

Skrevet kl. 1:35 af Mismarie arkiveret under LiveSpot

30.06.2004

Danske bidrag ønskes til international rap kompilation

Franskflag.jpgDet franske independent selskab Librestyle Prod har tidligere officielt udgivet mix cd’erne DJ Kesmo & Faz “Under C Skillz” og Librestyle Prod. Présente “Intermittents De La Rue” med fransk og amerikansk independent rap. De søger nu rap numre fra kunstnere worldwide til deres næste projekt, en international kompilation.

Der er allerede nu 20 tracks klar ud af de i alt 30, som skal med på cd’en fra bla.: Frankrig, Belgien, Spanien, Kroatien, Finland, Irland, USA (Philadelphia og San Francisco), og bagmanden Faz ønsker at tilføje et eller flere danske numre. Der er ingen fast deadline for projektet, men tracklisten skal færdiggøres snarest muligt.

Hvis du kunne tænke dig at få et rap nummer med på kompilationen, så send dit/dine egne bidrag direkte til selskabet, sproget er underordnet så længe det er rap, når det er bedst.

Send dit/dine bidrag til:

LIBRESTYLE PROD.
29 RUE DU CHATELET
77140 NEMOURS
FRANCE

kontakt evt. selskabet for mere info på: librestyle77@hotmail.com eller undercover.skillz@caramail.com

Læs resten af 'Danske bidrag ønskes til international rap kompilation' »

Skrevet kl. 22:51 af K-V arkiveret under Nyhedsarkiv

30.06.2004

Roskilde Festival 2k4: Lady Saw – Bækkenbundsmusklernes dronning

LadyS.jpgMed sine seksuelt udpenslende tekster og sit skandaløse sceneshow er Lady Saw det nærmeste man kommer til dancehall’s svar på Lil’ Kim. Hun er indbegrebet af en sand dancehall-stjerne, i kraft af sin karakteristisk dybe og fantastiske stemme, sine sjove tekster og sin ruffneck-attitude.

Læs resten af 'Roskilde Festival 2k4: Lady Saw – Bækkenbundsmusklernes dronning' »

Skrevet kl. 1:45 af Mismarie arkiveret under Artikler