Tilbage i fin form. HuskMitNavn fyrer op med en ny tegning på Crackspot efter at have været fanget i krydsild i Falafel, Nordirak de sidste 2 måneder.

Se tegningen her!

Yaw! Film-, freestyle- og fadøls-kombi på Hip Hop Kontoret d. 1 april. Her er de linselus, der satte sig på rapspots kamera til festen efter screeningen på den rå version af dokumentarfilmen Mixtape Inc.

Nyd billederne her!

Oiiii! Så er der en ny Byens Puls online med vægmalerier fra den forgangne måned. Denne gang med bidrag af: Dualcs, Clean, Dnye, Ane, Fiber, Regn, Theis One, Cone, Glock, Jame, Eksem, Neks, Mncs, Begs, TW, Idasotn, Even, Sabe Fys, Ones, Neks, Mr. Green, Gebis, Omes, Soleks, Damn, Maez, TUZ Crew, Mone, Dert, Dister og Poke . Vi dedikerer denne måned til Uran som vi desværre ikke har iblandt os længere, R.I.P.

Se marts kollektionen her.

Byens Puls opdateres i et samarbejde imellem Rapspot.dk og Byens Puls Magazines.

Til det første RECession festival var de udsendte ptas og mismarie, der fik en smule hjælp på kameratriggerfingeren af Simon T. Læs her hvad vi syntes om Static & Nat ill, Freestyle Freekshow, DJ Vadim & Bluefoundation samt Ikscheltashel.

Du kan få din glukker i Linselusen derfra her.

Lørdag d. 3. fra kl. 22 til langt ud inna de dawn er der dømt reggae/dancehall nedsmeltning i Ungdomshuset på Jagtvej. Root Down præsenterer både livekoncerter, men også de klassiske sound systems, der på mange måder er en forløber for hip-hop dj’sne. Det hele kan opleves for 30 kr. og serveres til støtte for Ungdomshuset, men selvfølgelig også for at hylde dancehall musikken, der får mere opmærksomhed end nogensinde herhjemme.

Live koncerterne står Zaki og Voodoom for. Den omdiskuterede og politisk bevidste rapper Zaki er kendt for at sige sin mening, også når den ikke er populær, men han også kendt for at have et nasty raggamuffin flow, der kan få selv hardcore jamaicanere til at råbe: ram dancehall!! Voodoom er ifølge presse meddelelsen et hardcore roots band, så det er dømt tilbagevenden til klassisk dreadlocked reggae når de går på scenen.
Ungeren lægger desuden hus til sound systems en masse lørdag aften. Sound systems er nærmest mobile reggae fester, hvor DJ’s spinner plader, toaster og pumper en stemning op for crowden. Duke Reid og King Tubby ville blive generte, hvis de tjekkede for line-uppet, der både byder på Shelion, et helt soundsystem med kvinder ved roret, Unity Hi-fi, Rootsman Hi-Fi, Peoples Choice, System Failure, Universal Sound System og ikke mindst Bikstok RøgSystem, der tæller DJ FarFar fra hidengangne Double Mouth, Malk De Koijn‘s Blæs B og ikke mindst Eagger aka Pappa Noia – de har en 12″er på trapperne.

Det er ikke nogen hemmelighed at Ungdomshuset har trange kår nuomstunder. Selvom Københavns kommune for længe siden forærede huset til de unge brugere, prøver politikerne nu at tage gaven tilbage, en gave som ellers er kommet ikke bare autonome punkere, men også hip-hoppere og reggae heads til gode gennem årene. Så det er dejligt at se nogen stiller sig op for sine rettigheder, og ingen musik er bedre at ønske “Fire pon de politicians, bun!!” med end dancehall.

Oscar ‘Paris’ Jackson var i første halvdel af ’90erne den vigtigste og mest kontroversielle politiske rapper i amerikansk hiphop. Hans provokerende pladecovers og musikvideoer blev konstant censureret og boycottet, og den militante, vredt afrocentriske og anti-autoritære lyrik, på en base af dyyyb handclaps-spækket G-funk, var stensikker ballade-materiale, når især præsident George Bush Sr. og den amerikanske politistyrke var de foretrukne skydeskiver – med snigmords-fantasierne ‘Bush Killa’ og ‘Coffee, Donuts & Death’ som spektakulære højdepunkter.
Nu er Paris så tilbage med sit 5. album. Og det lyder fuldstændigt som det plejer – bortset fra at det foretrukne hadeobjekt nu er sønnike, Bush Jr.

Paris havde egentlig trukket sig tilbage efter det kiksede ‘Unleashed’-album fra 1998. Det var som om, han fuldstændigt havde mistet gejsten, efter at hans ærke-fjende var blevet afløst af den (efter amerikanske forhold) venstreorienterede Bill Clinton på landsfader-posten.
Men den manglende ammunition er så sandelig kommet tifold tilbage med den nye verdensorden efter 9-11 og den af USA anførte ‘krig mod terror’.
‘Sonic Jihad’ er frugten af Paris’ genvakte vrede, og cover-illustrationen – et passagerfly med kurs direkte mod Det Hvide Hus – fortæller sin egen historie om, hvem han er vred på.

Paris har (trods rimeligt talent) aldrig været en rapper man tjekkede for, fordi han havde det vilde flow eller de fabelagtige punchlines. Og da slet ikke fordi han leverede de innovative beats (selv om specielt ‘Sleeping With the Enemy’-albummet fra 1993 er en klassiker, der også musikalsk stadigvæk holder).
Nej, det virkelig interessante ved Paris har alle dage været hans budskab. Og med ‘Sonic Jihad’ er det tilfældet mere end nogensinde.

Samtlige numre på albummet tager udgangspunkt i Paris’ dystre syn på dagens USA. Et undertrykkende og hyklerisk samfund, hvor kujon-rappere med ‘bling bling’-filosofi holder landets sorte ungdom fast i et vakuum af selvhad. Hvor politiet er magtmisbrugene og racistiske håndlangere for den herskende hvide djævel. En djævel, der har snydt sig til magten og forgriber sig på borgernes frihed og rettigheder under påskud af beskyttelse mod ydre fjender. Og en djævel, der sender den fattige (sorte) underklasse i krig for at pleje den rige (hvide) overklasses interesser:

»The world is a stage, most truth is a lie/
In this propaganda matrix, the sheep just die/
For these murderous conservatives with corporate ties/
Deny knowledge of the truth, ignorin’ the poor/
They just human ammunition for these capital wars/
(…)
When it comes to fightin’ – we the ones that end up in gauze/
So when you say “support that murderer,” I have no applause/
Even if he got his jumpsuit on – we pay the cost/«
(‘Sheep to the Slaughter’)

I forhold til den herskende patriotiske tidsånd i hjemlandet er Paris en landsforræder. I Europa er det synspunkter, der ikke vækker den store opsigt – og endda langt hen af vejen deles af mange. Men der hvor filmen til gengæld vil knække for de fleste, er når Paris slår helt over i rødglødende paranoia og konspirationsteorier. Hvilket først og fremmest vil siger der, hvor 9-11 er et inside-job:

»And now I’m hopin’ you don’t close ya mind – so they shape ya/
Don’t forget they made us slaves, gave us AIDS and raped us/
Another Bush-season mean another war for profit/
All in secret so the public never think to stop it/
The illuminati triple 6 all connected/
Stolen votes they control the race and take elections/
(…)
Now ask yourself who’s the one with the most to gain (Bush)/
Before 911 motherfuckas couldn’t stand his name (Bush)/
Now even niggas waivin’ flags like they lost they mind/
Everybody got opinions but don’t know the time/
(…)
‘Cause America’s been took – it’s plain to see/
The oldest trick in the book is MAKE an enemy/
Of phoney evil so the government can do it’s dirt/
And take away ya freedom lock and load, beat and search/«
(‘What Would You Do?’)

De udvalgte citater er repræsentative for den rille Paris kører i på samtlige de 16 tracks på ‘Sonic Jihad’, der i alt strækker sig over en time og byder på assistance fra de gamle våbenfæller Public Enemy og Kam, samt fra arvtagerne Dead Prez.
Det eneste nummer, der rigtig skiller sig fra tordentalerne, er soldater-historien ‘AWOL’, hvor Paris i jeg-person skildrer en ung stort fyr, der lokkes af hærens reklame-løfter om uddannelse og udlandsrejser, men ender i noget nær Sodoma og Gomorra og vender hjem i kørestol.

Som antydet, er der absolut intet nyt under solen, når det kommer til de selvproducerede beats. Vi snakker rendyrket (og ofte monoton) ’90er G-funk, som vi har hørt det tusinde gange før – og desværre uden de detaljer der for alvor kan gøre det enkelte nummer unikt og appellerende.
Paris er stadig helt tosset med snærende handclaps, afgrundsdyb bas og the occasional juhu-pige omkvæd. Og som i storhedstiden er hele albummet sovset ind i lydklip fra tv-nyheder og politiske taler.
Det kunne være fristende blot at afskrive den dominerende “jeg-spiller-ganstafunk-på-mit-keyboard-i-mit-hjemmestudie”-lyd som håbløst forældet. Og den til hudløshed gentagne bas-drevne beat-skabelon som ensformig.
Men musikken fungerer faktisk, som den skal – som et soundtrack der bakker op om (men ikke overskygger) det væsentligste: Paris’ version af virkeligheden.
Og selv om her hverken er bangers til clubberen eller cruiseren, så er det hele da bestemt ikke ueffent, og på numre som ‘Evil’, ‘Life Goes On’ og ‘What Would You Do’ rammer Paris en ganske effektiv kombination af funky stabs og fængende harmonier.

Med en type skive som denne er det implicit, at graden af lytteoplevelse vil variere med graden af lytterens sympati med Paris og hans politiske standpunkter.
‘Sonic Jihad’ er ofte spekulativ, unuanceret og fundamentalistisk. Men holder aldrig op med at være tankevækkende, holdningsprovokerende og vedkommende. Og det er absolut en stor kvalitet i en tid, hvor brovten sexisme og overfladisk materialisme truer med at sluge hiphop med hud og hår – selvom hele verden brænder. En verden, hvor den ene mands terrorist er en anden mands frihedskæmper.

3 ud af 5

Tjek også guerillafunk.com, hvor Paris og andre ligesindede klummeskrivere jævnligt kommenterer hykleri og råddenskab i hiphop-branchen og det amerikanske samfund.

Den legendariske hiphop-krybbe på Amager, Klub 47, udruger atter fremtidens rapstars, dj´s m.m.
Det er makkerparret KCL & Prinsesse Liv der har børstet støvet af inkubatoren og trykket ON knappen i bund. Det blev fejret med et jam af den gamle skole.

William Berry aka Willmatic voksede op I Bronx, New York, men flyttede I ’93 til Los Angeles, da han følte han der bedre kunne udvide sin horisont og slå igennem musikalsk. Kort tid efter arbejdede han med navne som Ice-T and the Syndicate Crew, Trekan the Governer, Body Snatchas, The Silent Ones og er nu aktivt medlem af crewet The Last Kind.

Hans seneste hip-hop projekt er ep’en ”Sneak Preview”, som indeholder 6 tracks og det er tydeligt på både accent og levering, at manden er rendyrket New York MC. Stemmen minder en smule om Mad Skillz og generelt får man det indtryk at Willmatic burde være et kendt navn med en masse udgivelser under bæltet.

Inden den atmosfæriske scratch-intro tager fat, hører vi et radio interview med Willmatic der fortæller at han er af den ”gamle skole”, der finder sin inspiration i ’87-’88-’89 ”Golden Era” stilen.

Stort billede af Willmatic

Det første rigtige nummer ”Surround Surveillance” er det track, der via nettet fik mine ører op for hans stil, og et der KLART kan måle sig med ethvert andet hip-hop nummer med langt større oplag og omtale. Teksten handler om, hvordan du aldrig kan vide dig sikker for hvem af dine venner der bagtaler og forråder dig, så sørg for at overvåge folk omkring dig! Produktionen er klassisk hip-hop med strygere og et nice Prodigy (Mobb Deep) sample i hooken, en rigtig banger.

Willmatic når i løbet af ep’en seks tracks at berøre en masse emner, såvel almen mc’ing med pral og metaforer på ”Certified Assasins”, club night med gutterne på ”Boogie Nights” oplevet af den almene mand frem for den sædvanlige cristal poppin’ stil, til følelsesladet kærestesituation på ”U & I”. Ep’en afsluttes med den dystre ”Try Story (Ave)”, hvor Willmatic over en skummel klaver-stab produktion med Kut Masta Kurt på scratch, fortæller om en serie sande personlige happenings der fandt sted på en lang gade i the Bronx ved navn Story Ave.

Generelt bruger producer Mega Lawge en stor portion strygere og masser af gode scratches fra Kutmasta Kurt, Jabba the Cut og DJ Minofor for at skabe atmosfære på sine tracks, og standarden er ret høj, selvom mixningen på et par af numrene ikke er 100% on point ligesom med mange andre undergrundsprojekter. Dog synes ep’en at være langt mere pro end det meste man hører folk selv udgive i USA.

Samlet set er “Sneak Preview” et helstøbt produkt, der byder på fede New York style beats og stor variation i lyrik fra en moden og talentfuld mc vi alle burde have hørt om før, men som ikke har haft det fornødne push til at slå igennem endnu. Denne rapper kan blive stor, hvis han får det rigtig backup og kommer ud med sin musik!

Lyt til snippets og køb ep’en billigst hos Tower Records

Check interviewet med ham på Thaformula.com

4 ud af 5

EP
Artist: Willmatic
Titel: ”Sneak Preview”
Last Kind Entertainment

Produceret af Mega Lawge

Var det noget, med en frisk ny hiphop-film fra staterne? Inklusiv en hemmelig preview på en dokumentar om dansk hiphop? Måske krydret med noget topklasse freestyle-rap? Og muligheden for at tylle de cocktails, mens du ryster den ræv til en hot hot DJ’s lydsystem?
Ja? Så skal du i Lille Vega på torsdag 1. april, hvor du kan få det hele og lidt til i en ekstravagant og kalorierig rap-de-rap bonanza.

Som tidligere nævnt her på Rapspot så kører den københavnske NatFilm-festival igen i år god stil og har hevet sjælden hiphop-celluloid til landet.
Og tordag bliver Lille Vega for en aften viet til hiphop-mixtapes, når spillestedet lægger lærred til den eksklusive verdenspremiere på den amerikanske dokumentar ‘Mixtape, Inc.’.
Filmens instruktør og producent, Walter Bell og Jerry Thompson, er i huset til en snak om mixtape-fænomenet sammen med vores hjemmelige helt i faget DJ Static.
Og så bliver det såmænd også til et ekstra-eksklusivt sneak-peak på den kommende amerikanske dokumentar om den danske hiphop-scene, ‘Dansk Stil’.
Per Vers er aftenens host-with-the-most og giver sammen med partner-in-rhyme Ole Omkvæd og DJ Turkman Souljah en omgang af deres svært underholdende ‘Freestyle Freekshow’ efter filmen.
DJ Static vender kiks på de to fladhjul af stål til klokken sent.

Lille Vega, torsdag 1. april klokken 19. Der skal smides 80 kroner i døren – forsalg på BilletNet.

Azerel som udgør halvdelen af gruppen Urban Broadcast og bla. har lagt studie til Rapspots julekalender, er ved at lægge sidste hånd på en mix cd indeholdende fragmenter af diverse klassiske hip-hop anthems mixet med egne beats, originale samples og acapellaer. Cd’en består af amerikanske og danske tracks, udgives af tøjbutikken Yo Town og forventes at ramme gaden tidlig sommer. Check op på de klassiske New York flavas blandet med et lille udvalg af de seneste danske.