Her træderr jeg så ind på scenen med et eksemplar af Kaffe & Smøger i den ene hånd og en kop varm anmeldermokka i den anden. Es & dj Profile er teamet bag denne EP-udgivelse, der rummer tracks fra J-spliff, Supajan, Svenop og Spez foruden Es selv. I alt knap 28 minutters underholdning fra en bred vifte af kunstnere.
Lad mig dvæle ved viften af kunstnere. Spez og Supajan er i min verden to af de mest, hvis ikke de allermest, hypede MCs i en undergrund der i de sidste par år har rykket sig nærmere overgrunden. Det hersens Internet kører i øjeblikket på et hastighedsniveau, der gør det til et stykke kage at finde og lytte til tracks fra undergrundsrappere, blandt andre altså de to nævnte kunstnere. På den måde er det heller ikke så vanskeligt at undersøge om hypen er berettiget, og i dette tilfælde synes jeg, at vi er godt deropad og det vel at mærke inden Kaffe & Smøger har roteret i drevet. Udover Spez og Supajan feater altså J-spliff og Es, som indtil nu er ubeskrevede blade, samt Svenop der også indtil nu kun har været med på bussen for at drikke bajerne.
DJ Profile har stået for alle cuts på Es produktioner, og jeg får god smag i munden af deres fælles intro. Jeg er en sucker for goe gamle genkendelige cuts, og denne intro gør dét, den er der for, nemlig at øge lysten til at høre mere af, hvad de gutter her formår.
ES præsenterer sig selv på tracket dEs, og leverer desværre varen uden helt at overbevise. Es ..rapper dobbelt så hurtigt som dig, selv hvis du tyvstarter, og det bliver han nødt til, da linjerne i flere tilfælde er umenneskelig lange. Et melodisk omkvæd giver tracket en form for catchy-ness, men det er som om det i stedet bliver et skoleeksempel på, hvorfor et simpelt omkvæd alligevel ikke er så fandens let at lave. Vi snakker bunker af x-faktorer når et sådan omkvæd sidder i skabet, som eksempelvis på LOCs drik din hjerne ud, og jeg er ikke manden der kan forklare præcis, hvorfor jeg ikke mener Es forsøg lander på hylden ved siden af. På positivsiden er der god sammenhæng mellem vokal og beat. Stemmeføringen er upåklagelig, men påfaldende nutidig. Es vrænger på ordenes endelser og får rim til at opstå der aldrig har været der, hvilket går i hånd med den valgte stil. Den måde at rappe på skal man bare ikke lede længe efter for at finde andre der behersker bedre, hvilket desværre efterlader os med et track, hvor vi på let forudsigelig vis trækkes gennem branche/chance-rim og snak om Jantelov.
J-spliff rapper på engelsk over et beat, der langt fra matcher den aggresivitet hans tekst, flow og stemmeføring udviser. Jeg er imponeret over spliffens hastighed i sin engelske udtale.“ yo fuck yall. What dyou know about exclusively flow delivery?. Under nummeret har jeg det lidt som om, der ikke rigtig bliver sagt noget af relevans, og må (nøjes) med at tage det som just another track in english.
Supajan er i det verdenspolitiske hjørne på tracket Jeg ser. Jeg mener, det er enhver rappers pligt at forsøge sig med andet end blær og fyr den af -tekster, og alverdens uretfærdigheder er jo ligefor, så hvorfor ikke? ..Det en ond klode vi lever på. Tiden tikker ud. Hvem følger de ti bud vi fik af gud?. Desværre er det nærmest umuligt ikke at blive for melankolsk, og der spiller en afgørende mængde (u)sandsynlighed ind før, at en sådan tekst kan ramme sømmet på hovedet. Lad John Lennon om den type numre, eller gør i det mindste horisonten lidt mere snæver, så ikke det bare bliver et spørgsmål om at få en liste af 24 timers indslag fra CNN til at rime. Tracket lider under rim, hvis eksistens kun består i endelserne af vores regelmæssige verber. Undskyld hvis jeg lyder som en dansklærer, det jeg mener er bare, at vi har mange ord der ender på -ere og erer, og det bliver direkte kedeligt i længden på Supajans track. Musikalsk hænger tingene dog udmærket sammen. Produktionen matcher temaet i teksten, så det alt i alt redder æren og hvor Supajans kvaliteter som MC bringer nummeret det stykke ind over målstregen.
EP’en indeholder en Interlude på knap halvandet minut, der får mig til at tænke på Cypress Hills trippede stemninger på “Temples Of Boom”. En god portion mafiastemning på piano, spædet op med asiatiske klimterier på instrumenter, jeg tvivler på har danske navne.
Svenop prøver på tracket Jeg prøver, og han består akkurat til denne anmelders stopprøve. Beat og tekst matcher hinanden som salt på en fedtemad, men som med så meget andet vores forældre har trukket ned over os fra deres egen tid, så er der som regel kommet mere til opfindelsen siden. Det er et godt track lydmæssigt både i produktion og flow, men pålægget jeg i denne analogi ynder at smide på min saltede fedtemad udebliver i form af intetsigende lyrik. Både Es og Svenop er enige om, at man alligevel ikke kan tjene penge i dette game. men at tro at jeg ka leve af det shit, er super naivt. En ydmyg holdning der eliminerer gnisten og det kernesunde gåpåmod en EP-udgivelse burde udstråle.
Spez går på med en anderledes selvtillid som ikke engang
ku være i Big Puns posebukser, og han har noget at have det i. En tand mere finesse i sine punchlines i en tekst, der ikke levner meget plads til linjer, der kun er fyld. Desværre er tracket plaget af et irriterende vocalsample, som til tider gør det svært at få fat i hvad Spez rapper. Uden sammenhæng med trackets første del, byder anden del på sublim storytelling. Fortællestil på fuldt niveau med min personlige favorit udi den genre, nemlig Clemens Gangstastil. God historie, og en (mindre) overraskende krølle på slutningen af historien. Der er fede sekvenser af rim undervejs, og ingen åbenlyse kompromiser for at holde historien på sporet som ellers hurtigt kan pille glansen af storytelling. ..Nu var vi fuldtallig. Fandt et sted at æd og kæd røg en smøg, der var puttet tjald i.
Samlet tildeler jeg Kaffe & Smøger 2 ud 5 af rapspots svar på stressless lænestole. Den ene tildeles alene for Spez bidrag, mens den anden er til at smække fødderne op i mens EPens samlede produktionsside kan nydes. Som ekstra anmelder-ros skal det tilføjes, at idet skiven sælges til absolut fair pris i omegnen af en fiv, så er pengene sgu ærligt talt givet fornuftigt ud.
Er man til danske opkommere er EPen et must. De punkter jeg sætter fingre på ved de forskellige leveringer er i de fleste tilfælde børnesygdomme, som man let kan forestille sig forbedret næste gang der er udspil fra kunstnerne.
2 ud af 5