Det lykkedes at overfuse Joe True før hans optræden til Nordic By Nature, på udebane i Roskilde i morgen. Læs med i interviewet hvor han bliver udspurgt om vind og vejr og jeg bl.a. forsøger at lokke/plage ham tilbage i en beef. For helt ærlig – når dygtige rapper beefer er det jo en parade af skills og opfindsomhed der tilfører hiphoppen energi og humor. Sålænge ingen bliver skudt altså..

Timbuktu fyrede op for en svensker fest af dimensioner i Odeon teltet torsdag kl. 19.30. Det var höj klasse, fra nok den mest populäre rapper i Sverige.

Det er lögn, at der ikke er nogen svenskere på Roskilde i år. De står sammen i Odeon teltet her torsdag kl. 19.30, og råber på deres helt Timbuktu…med god grund. Han laver nogle af de bedste rap plader, der er at få i skandinavien. ”The Botton is näd” og ”Alla vill till himmelan men ingen vil dö” hedder de to sidste plader, der har sikret ham status som Sveriges svar på Nik & Jay, ihvertfald hvis man måler det på populariteten.

Men hvis man ikke vidste det för, så er der stor forskel på svenskere og danskere. Nogle tror forskellen er, at svenskerne bare bliver en tand mere brandstive end danskerne. Men nej, sådan hänger verden ikke sammen. Svenskerne er bare mere gennemförte end danskerne. De bliver lige lidt mere stive, laver musik der holder lige lidt mere… laver film, der er lige en tand bedre end danskernes. Tough shit, men sådan er det.

Derfor er det kun, hvis man måler det i popularitet, at Timbuktu har noget med Nik & Jay at göre. For på tekstsiden er det en lidt äldre og lidt mere charmerende mand, svenskerne hylder. Timbuktus tekster er hverdagshistorier fra et Sverige, der, ligesom Danmark, er ved at drukne i integration, eller manglen på samme. Et Sverige der er ved at falde fra hinanden på overfladen i globalisering, EU, og flere problemer, end man gider tänke på.

”Men det löser sig, det gör det altid
ja det ordner sig…”

For det gör det i Timbuktus verden med underlägningsmusik af det svedige funk band ”Damn!”, og et gudsbenådet flow. Man skal lede länge efter at höre en rapper så tjekket med sit flow, isär når han fölger et mönster et helt nummer igennem i en fornem symbiose med den underläggende melodi. Det er den der professionelle stil, som nogle kan få til at fungere i et studie, men de färreste kan fyre op under live. Timbuktu er en af dem, der kan. Han har en smule back up fra rapperen Chords, men det er egentlig ikke nödvendigt. Timbuktu laver det der bäredygtige shit, som både imponerer teknisk og er til at nynne med på.

”Vi kan lige stå og dansa her”, siger de skäve svenskere, og de både danser og synger med på de ca. 7 hitsingler manden har haft på de to sidste plader. En fed ting ved koncerten er, at der er tonet ned for call and response rutinerne, til fordel for fällessangen. Når man nu har hitsne, hvorfor så ikke fyre op for dem? Man ser da også tydeligt effekten, da guitaristen spiller de förste to toner af ”The botton is nät”. Odeon teltet går amok! Men der er ingen tvivl om, at det her, det er en fest for de gennemförte, tjekkede og konsekvent stive svenskere. Men når Timbuktu sidder på skuldrene af Chords i slutningen af koncerten, mens folk synger med, er det bare et smukt koncert öjeblik. Sådan et öjeblik man kun kan få for lidt af.

Bandet er tight, men det er Timbuktus kontrol over vokalen, der er stjernen her. Han viser bare hvordan flows skal lägge, hvordan et omkväd skal synges, og hvordan et crowd af konsekvent stive og skäve svenskere skal underholdes. Det her er party loving hip hop, som Vor mor lavede den. Og det kan man aldrig få nok af, uanset om man er svensker, dansker eller halvt isländing.

Den sweaterklädte smerte (der i den grad giver den op for svenskerne)

4 ud af 6 spots

Fotos af: Jens Lund Møller

Danmarks ukronet mix-tape konge, DJ Carsten og hans sidekick, Paulo, er netop pladeaktuelle med EP’n ”SmødSmeltetSmør”. Duoen må siges at skille sig gevaldigt ud fra den brede mængde af hip hopper i DK, idet de ikke følger med strømmen og prøver at opdatere deres lyd så den lyder som det nyeste der bliver spillet på hot 97. Derimod vælger de at holde fast ved de gode gamle jazzinspireret produktioner, samt lyrik der giver stof til eftertanke. Carstens laidbacke produktioner går perfekt i spænd med Paulos samfundskritiske og reflekterende tekster. Netop denne kombination kan være oversagen til, at disse er de eneste hiphoppere der optræder på Roskildes Spoken Word scene.

Selvom scenen ikke var særlig stor skulle denne, de næste 20 minutters tid, danne ramme for et lille show med stor format. DJ Carsten og Paulo indtog scenen med vanlig selvsikkerhed og uden og uden alt for meget pis startede de ud med en muzak-version af “Say a little prayer“, der hurtigt blev stoppet og afløst af nummeret “Quabo pt. 3“,fra duo’ens EP “SmødSmeltetSmør“. Paulo fortsatte med at droppe rim, både fra deres EP, hans plade samt Carstens mix tapes. Carsten stod for at supplere Paluos vokal med instrumentaler der strækkede sig lige fra Madlib og Gangstarr til Carstens egen produktioner. Endvidere stod han for at putte “the cherry on the top” med forskellige cuts.

Selvom om Spoken Word teltet er fuldt med stole og generelt har et afslappet miljø, er folk langt fra for stenet til at kunne give den op for de de to, og det samfundskritiske nummer, “Storbyjungleslyngler“, høster god applaus blandt folk og Carstens lille potpuri af breaks, falder ligeledes i god jord. Desværre, for Carsten og Paluo, er lyden på beatet en anelse for lav gennem første halvdel af showet. Ydermere lyder Paulos mikrofon heller ikke til at være helt i topklasse.

At de to spillede på Spoken Word scenen fungerede helt optimalt, da man herved opnåede en intim-stemning, hvilken deres lyd passer perfekt til. Showet gik godt og var straight up, no bullshit . Begge artister virkede som om de havde styr på tingene og hinanden, dog kunne man godt have ønsket sig, at Carsten havde scratchet noget mere og, at de havde spillet en 10 minutters tid længere.

4 ud af 6

Fotos af: Jens Lund Møller

Enten hader du eller elsker dem. De to konservatorie-uddannet knægte, Kresten Osgood (Kyrr) og Søren Kjærgaard (Spiro), er hovedmændene bag kultfænomenet Ikschel Taschel. Ikschel Taschel har siden deres først Roskilde performance i 2003 har de nået at udgive deres anden plade og skabe et mindre radio- og Boogie hit med nummeret ”Putuni” og således introducere deres selvopfundet volapyk sprog, Ikschel, til hele den danske befolkning. Alt dette har gjort, at de nu er rykket fra Ballroom scenen, samt fået den ære at åbne Orange scene!

Folk fra nær og fjern var så småt begyndt at samle sig om Orange scenen for at se åbningen af denne. Efter en kort introduktion blev scenen indtaget af en horde af mennesker I farvestrålende tøj. Udover de sædvanlige, Baryskes DJ Nelson, band og Ikschel Taschels velkendte grønne drage (Dolphs noget venligere fætter?), havde Kyrr og Spiro medbragte en håndfuld blæsere, strygere, kor samt sambaorkester. Allerede her blev man klar over, at det her ville blive noget andet end bare en almindelig koncert.

Ikschel lagde, efter en kort intro, hårdt ud med nummeret “Flemish da Hou” og der gik ikke lang tid før publikum fangede omkvædet plus energien, og begyndte at synge med på ikschels, så godt de nu kunne. Det tog heller ikke lang tid før folk fattede Kyrr og Spiros call-and- response rutiner. Efter en halv times vrøvl og fumky rytmer var publikum begyndt at vende sig til de to gran-voksne mænds optræden, gik luften stille og roligt ud af den ellers så energifyldte ballon. Heldigvis fik showet tilføjet ny energi i form af gæsteoptræden af Pirr Vixel (Per V) på “Ulku Flakki” og syret dans af koret, der endte med at blive dræbt under en voldsom battle mellem keyboardspilleren og DJ Nelson. Efter al denne vivar på scenen blev showet sat en anelse ned i gear og en mystisk fyr (Zlatko Buric), iklædt badekåbe, steppede op, og begyndte at rappe. Kort efter den mystiske fyr havde gjort sin ting satte Ikschel igen ild i publikum, da de spillede ”Putuni” og sluttede af med den store finale, ”Mork”, hvor samtlige musikere sparkede røv.

Det kan ikke være tvivl om, at det kræver sit orkester at fasteholde lytteren når man rapper/synger volapyk knap en halv time. Trods de hårde odds startede Ikschel Taschel koncerten ud med en energi der sjældent før er oplevet, desværre begyndte det, midten inde i showet, at gå smule den anden vej, dog viste Ikschel Taschel format og formåede at trække showet op igen. Kort sagt, Kyrr og Spiro, plus band, åbnede festivalen med en koncert arrangørerne og dem selv kan være godt tilfredse med!

4 ud af 6

Fotos af: Jens Lund Møller

Linselusen har atter bulldozet rundt i megacrowden under den bagende sol og spiddet godtfolk i megapixel mayhem. solbeskinnede blondiner, freaks og hiphoplovers gik op i en enhed af la dolce vita, ikke mindst under Snoop Doggs koncertbrag der bouncede Orange Scene big time. Se med
HER.

Ja, så er vi her igen og stilen er lagt. Torsdagen her på festivalen havde, symptomatisk, ikke ret meget at byde på, men det går nok. Med dette års tyyyyynde hip hop-program in mente er der jo ikke andet for end at nyde ferien væk fra KBH og få fyret behørigt op. Rapspot er på banen, denne gang uden end skid andet end vores goe stil, humør og en røvfuld Tuborgarmbånd, så expecc wrecc!

Roskilde Festival syder af sol og varme allerede dag 1. Ikschltaschel trykkede den af i Orange og Timbuktu fik alle svenskerne i luften ved Odeon, billederne er undervejs, men tjek festivalpladsen ud allerede
NU

Nu kan du se/gense BBCs fantastiske dokumentar om hiphops tidlige år på din egen skærm via nettet. Filmen er opdelt i 19 afsnit, og bør nydes med et glas koldt kool aid i sommervarmen. Check den ud her!

Så er tiden ved at være inde. RapSpot sætter kursen mod Roskilde Festival 2005 for at infiltrere de 4 elementer; luft, øl, svenskere, og hiphop. Notesblokkene er pakket og blyanterne er spidsede. Diktafonen er ladt og afsikret så det bliver max gangsta på festivalen.

Så er billederne efter KRS-One + Masta Ace koncerten i København klar. Det var en superfed musikalsk oplevelse og publikum havde loftpanel under neglene da de gik hjem. Desværre lykkedes det ikke at få så mange billeder af de fantastiske shows, men lidt blev det da til. Kig med HER .