Efter internet-anbefalinger fra bl.a. Pete Rock, ?uestlove og Fluidman anskaffede jeg mig for et par uger siden Little Brothers debut-album “The Listening”, men faldt ikke bagover af begejstring. Efter et par gennemlytninger voksede den på mig og jeg fandt ud af at det er en plade, der gør sig bedst hvis den høres sammenhængende. Hvis numrene tages ud af kontekst, gør de måske ikke meget væsen af sig, men hvis man giver det en chance er man hooked på Lil’ Bro.

Det samme kan siges om deres koncert i Pavilion-teltet. Først varmede den kvindelige DJ Nicci Cheeks crowden op med et par plader, uden at gøre meget væsen af sig. Så forsvandt hun igen og efter en “We Will Rock You”-intro, kom Big Pooh og Phonté og deres turmanager på scenen med stor energi, komplet med “say hooo”-lignende klichéer, og man tænkte: “ja ja, så ok da”. Først afskrev jeg dem som tre Fat Boys-lookalikes, der hoppede retningsløst rundt på scenen, og min skuffelse over at deres producer 9th Wonder ikke var med på grund af sygdom, var stor. Efterhånden som jeg smed anmelderhatten og lod mig rive med, blev min skepsis dog hurtigt skudt i sænk.

Little Brothers univers er meget traditionsbundet, på godt og ondt. Produktionerne er kraftigt inspireret at Pete Rock, tekstuniverset er meget “true school”, og Phonté lyder som en mutation mellem Mos Def og Common. Ligesom på deres plade var der i deres live-show masser af referencer til perioden ’87-’92 og kunstnere som f.eks. Nice & Smooth, Public Enemy, Slick Rick og Eric B & Rakim. De omtalte selv den æra som “way back in the old school”, hvilket må siges at være en tilsnigelse, men hvad fanden.

De spillede de fleste af de stærkeste numre på pladen: “Whatever You Say”, “Speed”, “So Faboulous”, “The Yo-Yo” og min personlige favorit “Make It Hot”, og fik efterhånden pisket en stemning op blandt publikum. Klimaks var da den Al Green-samplende “Light It Up”, gled over i netop “Let’s Stay Together”. Faktisk spillede de nærmest hele originalen fra ende til anden, komplet med fællessang und alles. Det kunne måske virke som et nemt trick, men så igen: what the hell. Jeg synes selv det var dejligt befriende og det gav koncerten en herligt uprætentiøs feeling.

Little Brother tager deres hiphop-historie og tradition meget seriøst, grænsende til det bagstræberiske. Derfor synes jeg det var lidt selvmodsigende at de ikke har en bad-ass DJ til at cutte letten op på scenen, men jeg synes alligevel at de leverede en medrivende koncert, og det var jeg ikke alene om. Det var ligesom deres skive: solidt uden at være prangende. Folk var med dem, og da det var deres første rejse uden for Guds Eget Land, var de tydeligvis benovede over den overvældende modtagelse. Det kammede dog en smule over da de spillede “We Are The Champions”, mens de gik af scenen.

På titelnummeret fra albummet lyder det desillusionerede omkvæd: “They ain’t listening, they thinkin’ ’bout their Timberlands/They say the shit we talk about ain’t interesting/We got a better chance of blowing up in Switzerland/Holla if you hear it, cuz niggas ain’t listening”. Det skulle så hermed være dementeret.
Se live video klip fra koncerten klik for at downloade

Se billeder fra koncerten
1, 2 & 3
Fotograf: Rasmus Dengsø© Rapspot.dk

Her skulle der have været en anmeldelse af Malk De Koijns luk-og-sluk koncert på Roskilde Festival 2003, men efter 4-5 dages festival-dækning var Rapspots redax simpelthen for matte i sokkerne til at kunne give den en retfærdig omtale. 3:30 AM søndag aften var vi fysisk og psykisk ude af stand til at holde os oprejst under hele showet. Vi så og hørte det, men så alligevel ikke.

Sorry boys, I ved at vi er mega-Malk fans, og vi ved at i rockede huset mere end fyldestgørende for de sidste festival-freaks. Undskyld at vi faldt i søvn under de første fire numre. Undskyld at mig og Mat kastede op under de midterste fire. Undskyld at det hele er lidt tåget.

Men det var vist en flot kjole du havde på, Tue…

Klik for at downloade live video klip fra koncerten.

Backstage på Pavillionen møder vi Big Pooh & Phonté fra Little Brother. Hør dem give den op for moderskibet Copenhagen Rapspot

Klik for at downloade Big Pooh’s Station id.

Klik for at downloadePhonte’s Station id.

Billede af Rasmus Dengsø © Rapspot.dk
Videoklip: Køhl

Vi er allesammen kommet hjem fra Roskilde med lemmerne i behold så vidt vides. Yay! Nu er det tid til at rulle de virkelig store kanoner frem, det vil sige der i de kommende dage kommer diverse artikler om festivallen, flere billeder, mere grafitti og ikke mindst interviews.

Vi har haft fat i følgende backstage, på pladsen eller i Hip Hop Campen, vores Rapspot-headquarters som du snarest kan læse om her:

Saian Supa Crew, Def Jux – El-P Aesop Rock & RJD2, Little Brother, Per V., Denmark’s Finest & Nat iLL, Suspekt, 4Fod, Mad Con & Ken, Equicez, Advance Patrol, Son Of Light og Ufo & Yepha!

Desuden har vi fået singler, bånd og andre eksklusives stukket i hånden så tjek for det på rapspot!

UFO og Yepha har været en af de de mest positive debutanter i dansk rap i år. Det er sikkert fordi de overhovedet ikke er debutanter, men har rykket liveshows til jams i årevis, gæstet masser af kompilations og så vandt UFO jo MC’s Fight Night titlen i 2002. Men nu er det alvor, singlen er droppet, videoen roterer i Boogie og albummet er rundt om hjørnet. Til Roskilde spillede de på Vans scenen, og forvandlede stedet, der fyldte en fjerdedel af Campingscenen, til en mediebegivenhed, der både kom i fjernsynet og på forsiden af Roskilde-avisen!

Jeg mødte dem først tirsdag, hvor singlen var lige på trapperne, og da de scenere dukkede op i Rapspot headquarters var det med deres spritnye single på både CD og vinyl. Med sig havde de også hip-hop legenderne Static og Kenneth K der begge medvirker på singlen, så de mangler bestemt ikke erfaring i ringhjørnet.

Både på scenen og udenfor er UFO og Yepha et sammentømret makkerpar. Da jeg skrev interviewet med dem ned, var det vanskeligt, at sige hvem havde sagt hvad, for de afslutter hinandens sætninger og taler videre om hinandens ideer som om de selv har tænkt dem. Da samtalen rullede fik vi bl.a. at vide hvem, de så som inspirationskilder, hvordan de hookede op med Kenneth K og at de snedigt følger “Hver Dag” op med en trilogi om weekender.

Hvad sker der med jer, hvad er i oppe til?

Y: Hvad sker der med os UFO?
U: Vi’ på festivaaaaal!!

Hvad med jeres musik, I har lige sendt en single ud, hvor bærer det hen?

Y: Vi har en single ude, der hedder “Hver Dag”, som de fleste
nok har hørt lidt om. Næste single kommer i august, albummet kommer i september på Furious-Styles/Play Ground, titlen ligger ikke fast endnu. U: Der kommer til at ske en masse nye ting i forhold til hvor dansk rap er på vej hen. Vi prøver at blande elementer ind i det, man ikke hører særlig tit i dansk rap, f.eks. down south sound. Vi fokuserer også mere percussion end man er vant til, og laver hurtigere ting.
Y: Vi fokuserer på de musikalske ting, så det ikke bare er et beat, der kører “bum-bum” som det plejer. Vi vil gerne lave ‘rigtig’ musik, og rappe over det. Vi har mange uptempo numre, det er vores stærke side.
Så I tager også del i producer-arbejdet på albummet?

U: Vi producerer de fleste numre selv, Yepha er trommeslager og jeg spiller klaver og guitar så vi bringer flere elementer fra standard musik ind i produktionerne. Førhen producerede jeg det meste og Yepha var bare rapper-man i det, men med UFO Yepha laver vi det sammen. Det betyder jeg kan mærke der sker ting på rytme-siden der ikke ville være sket, hvis jeg havde siddet med det alene.

Hvordan er stemningen, hvad har i fokuseret på?

U: Vi forsøger at lave det lidt mere positivt, ikke at det skal være noget med at tage pis på os selv. Det må gerne være rowdy og have en masse energi, men stadig med et glimt i øjet. Vi laver musik folk også får optur over at høre.
Y: Så det ikke bare er negative ting og brok man hører i dansk hip-hop.

Det her er den første udgivelse som UFO-Yepha, men I har jo været et par i årevis, hvorfor tog det så længe?

Y: Vi har altid haft planen om at lave noget sammen, og allerede før vi kom med i Kælder Posen lavede vi ting sammen, så det har altid gået mod det.
U: Vi har i et par år lavet demo-ting derhjemme, uden partout at ville have det skulle med på mixtapes og demo’er i undergrundsbutikker, så man skulle bruge energi på det. Vi har sagtens kunne blive bedre af at lave numrene, uden folk behøvede høre dem. Og nu føler jeg vi er nået til et niveau, hvor jeg føler vi kan udsende noget som folk vil være positive overfor.

I har nævnt musikalitet som en af jeres styrker, hvad har I ellers at byde på som dansk rap mangler?

U: Nogen mangler en idé med det de laver. De sætter sig og skriver det der lige falder dem ind med hensyn til rim, og det virker meget tilfældigt. Vi prøver at have en rød tråd i det vi laver.
Y: Vi skriver også historier i stedet for bare at rappe i nutid om os selv. På albummet kommer dér nok en Weekend-trilogi, hvor vi rapper om hvad der sker typisk fredag-lørdag-søndag, vi blander de forskellige oplevelser vi har haft til en lang historie.
U: Det bliver tre forskellige numre, der kun har det at gøre med hinanden at det de handler om en weekend og ligger efter hinanden på pladen; beats og omkvæd og så videre bliver forskelligt på numrene. Ellers så hæver vi som sagt tempoet, laver mere catchy ting, så vi når bredere ud end hip-hop undergrunden. Vi vil lave noget med bred appel, men som stadig har hip-hop integritet, for den føler vi vi værner om.

UFO har også vundet MC’s Fight Night, og I spiller ligeså meget til jams som man ser jer i Boogie, er hip-hop vigtigt for jer?

U: Helt sikkert, det er jo der vi kommer fra, og det vi repræsenterer. Vi prøver at tage det bedste fra hip-hoppen og bringe den ud til et bredere publikum.
Y: Det er også det fede ved at have den manager vi har, vi får lov til at lave de ting vi gerne vil, og får lov til at spille de steder vi gerne vil.

Det er Kenneth K, der er jeres manager, ikke? Hvordan opstod samarbejdet med ham?

U: Vi lærte ham at kende gennem Rune Bøje, og hang ud med ham som homie i nogen år. Så satte mig og Yepha os ned og snakkede om at det ville være fedt, nu når vi havde noget vi gerne ville have ud, at have en manager, til at lave arbejdet med at udbrede musikken mens vi kunne fokusere på at lave den. Så snakkede vi med Kenneth, om hvad han mente vi havde brug for, men da var han ikke sikker på han havde tid og overskud til opgaven, men ligeså stille er han kommet ind over.
Y: Det hjalp også da vi lavede videoen, hehe. Så fik vi en manager.

Var “Hver Dag” videoen vigtig for at komme skridtet videre for jer?

U: Det var den, fordi folk tog det seriøst man lavede, så deres første indtryk af en er fra noget visuelt og professionelt i stedet for en demo fra ’97. Videoen har nogen fede værdier for mig,
med fart og rowdyness, men samtidig har det glimt i øjet, så vi også trækker på smilebåndet mens vi fyrer den af. Man skal ikke slå plat på rap, eller tage pis på sig selv, men det er fedt lige at træde ud af rap-rollerne og smile lidt af den, så folk ved at Så er det heller ikke værre. Plus at videoen er lavet med venners hjælp og fede hemmelige hook-ups og gratis arbejdskraft, så vi har været heldige.

Nummeret og også videoen handler meget om, hvordan man freaker flows og ligger på beatet, hvilket vel er lidt atypisk for et Boogie-hit, betyder flows og rimord meget for jer?

Y: Det betyder en kæmpestor del for mig, synes jeg, det med at ligge ordentlig på tracket. Hvis man har nogen rimord som man ikke synes er supergode, kan det være hvis man arbejder med at lægge flowet anderledes, er det ikke sikkert man behøver skrive det om. Jeg har spillet trommer siden jeg var lille, og har haft rytmen med mig fra en masse andet musik, så jeg ikke bare stod som 15-årig rapper uden at vide noget som helst.
U: Yepha’s force er helt klart flowet, hvor min egen er måske er rimene og indholdet. Vi hjælper hinanden, ikke på den måde at Yepha laver mit flow efter jeg har skrevet hans tekst, vi er bare lidt bedre end hinanden til hver ting.
Y: Vi er gode til at støtte hinanden, og hjælpe hinanden når vi laver musikken.

Dansk rap bliver tit kritiseret for at være mere brovtende end amerikansk, hvor de måske mere har fokus på flows, så henter i ting derfra?

Y: Jeg ka’ godt li’ Pharoahe Monch, jeg synes altid han fyrer op for et fedt flow, og en fed stemmeføring.
U: Der er mange man ka’ synes har en fed energi, hvor de måske laver noget helt andet end en selv, men hvor man synes, man ka’ bruge energien. For at sige noget anderledes er der på den nye Missy Elliot f.eks. fede detaljer, både i lydene og leveringen.

For til sidst at vende tilbage til albummet, hvordan tror I folk kommer til at tage imod det?

U: Det kommer an på hvem de er, for jeg håber vi laver en plade man både kan lytte til og feste til. Vi vil have noget at sige, men det skal ikke ske på bekostning af flows eller omkvæd. Alle tingene kommer til at være i orden så det fremstår som en helhed.

Aesop Rock var blandt Roskilde Festivalens nyere men mere interessante navne. Han spillede Lørdag aften kl. 21 på Odeon scenen sammen med El-P og RJD2, som tilsammen udgjorde denne aftens repræsentanter for Definitive Jux. Aesop Rock er gået fra at være et af New Yorks mere spændende undergrunds navne tilbage i 97-98, til nu at være et af trendhippiernes og hip hop trueisternes foretrukkene pladeselskab, Definitive Jux, frontfigurer.

Han er i den anden halvdel af 2003 pladeaktuel med hans anden Definitive Jux udgivelse, Bazooka Tooth, hvor fra den allerede udgivede musikvideo, ”No Jumper Cables”, er taget.

Vi var priviligerede nok til at opleve the Def Jukies på nært hold og stille dem spørgsmål, da de kom ned og chillede i Rapspot/Flavourz arbejdscampen. Læs hvad Aesop Rock havde at sige.

Jeg ved at du har lavet to bånd, en ep og tre albums. Kan du fortælle læserne lidt om hvor mange udgivelser du har lavet.

Faktisk har jeg lavet en hel del bånd, et par cd-r før jeg blev signed. Men officielt, to fuldlængde albums, en ep, og endnu et album som udkommer til september.

Kan du fortælle lidt om hvad der kommer til at være på det nye album?

End masse af mig. Vi er bogstavelig talt lige blevet færdige med at masterere albummet. Det bliver omkring femten numre, elleve af dem har jeg selv produceret, Blockhead har lavet tre og El-P har produceret et enkelt. Mr. Lif på rim, El-P på rim, Camp Lo kollaborerede med mig. Derudover har vi Cannibal Ox, S.A. Smash, og MURS’ stemmer, folk der bare taler og siger forskellige ting på forskellige skits. Jeg har faktisk ikke sat mig ned og lyttet det igennem alt for mange gange endnu, så jeg har ikke et defineret billede af helheden. Men det virker som en naturlig forlængelse af den retning hvor jeg umiddelbart har bevæget mig hen. Jeg var enormt interesseret i at få en masse af mine egne produktioner ud i offentligheden, så jeg har virkelig brugt en masse energi og arbejdet meget med dem. Jeg tror at folk vil blive glædeligt overrasket over nogle af de ting jeg bringer ud i mine beats. Mht. Blockhead som jeg har arbejdet en del med før, han har et par solo projekter på vej. Det meste af det er crew, folk som der ikke er crew er folk som Camp Lo, som jeg nu betragter som fam fordi de har været mad cool.

Med relevans til at du talte om hvilken retning din musik er på vej hen, ser du så nogle forandringer i din stil fra pre- til post-Def Jux perioderne?

Nej ikke rigtigt, jeg synes at mine albums alle lyder ens. De eneste gange hvor jeg tænker over det er i interviews hvor folk fortæller mig at min lyd har forandret sig, og der svarer jeg somregel, : virkelig?” Men om jeg ser at der har været en udvikling? Ja, jeg er da blevet ældre, fra jeg udgav mit første materiale da jeg var en teenager, til nu hvor jeg er 27. Det er da naturligt, men jeg har ikke ændret noget somhelst i en større mission for at kunne vinde penge og berømmelse. Jeg holder det mig. Jeg er modnet. Jeg har været en masse ting igennem, en masse personlige ting. New York er tydeligvist i en vanvittig situation, og har været det i halvandet år nu. Det bliver reflekteret i pladen, der har simpelthen været en masse skriveføde igennem de sidste to år i New York, og i det hele taget i hele Amerika. Jeg læner mig ikke så meget op ad politisk orienteret skrivning, det lader jeg Mr. Lif om, men på samme tid efter hændelserne ved 9-11, så er det svært ikke at lade det trænge sig på. Nu hvor det er færdigt så er jeg enormt interesseret i at høre hvad folk synes om det. Jeg er enormt begejstret for dette album, vi har skudt to videoer, og vi har virkelig tænkt os at lægge energi i at få det ud og se hvad folk synes om det.

Jeg har for nyligt set din video til ”No Jumper Cables”, fra det nummer, til dit arbejde med Shel Shock, til dit album Float, repræsenterer disse numre forskellige dele af dig selv?

Nej det synes jeg ikke. Det er egentlig bare en vilje til at prøve noget nyt. Det er alt sammen baseret på hip hop og hvad jeg kender fra hip hop. Jeg er også stærkt troende på at hip hop, ligesom alle andre former for musik, bør være progressivt. Alle dem som man idoliserede da man voksede op, er dem som ikke lød som nogen andre. Alle fra Run DMC til BDP, og da man hørte Gangstarr for første gang synes man jo det var sygt. Men nu har man hundrede grupper der forsøger at lyde som dem, men de er alle sammen kedelige at lytte til. Hip hop er bare noget som folk forsøger at sætte faste rammer om, og til en hvis grad er der godt nok regler, men de blev nærmest allerede defineret i 70’erne. Jeg behøver ikke at bevise overfor nogen at jeg laver hip hop musik eller at jeg er hip hop. Jeg kan gå i min egen retning med det jeg laver og eksperimentere en del, selvom at jeg tit bliver omtalt som at være en anelese mærkværdig. Men jeg er fucking ligeglad, for du ved, Ultramagnetics var underlige da jeg først hørte dem, og BDP var bare wow! KRS var helt oppe i en ansigt. Run DMC havde en kemi imellem tre gruppemedlemmer der er stadig er uforlignelig. Alle der er blevet kaldt pionerer har haft gjort noget anerledes, hvilket er hvad jeg også forsøger at gøre. Jeg kombinerer en vilje til at være lidt anerledes, med en naturlig udvikling af hvad min stil er blevet til.

Er der ellers noget du vil fortælle folk?

Ja! Jeg vil gerne hype mit album. Køb mit album! Det hedder Bazooka Tooth, vi har en single der hedder “Freeze” der dropper snart. Lyt til det, køb det, bump det for dine venner! Gør mig berømt!

Ord: Orama

Inden deres koncert hookede Rapspot crewet op med Saïan Supa Crew – eller rettere: 3 af dem – i deres tourbus backstage, hvor Sly the Mic Buddha og Sir Samuel sad, mens Leeroy Keziah lå og voldstenede (Feniksi var i bad og Vicelow var gået kold på bussens anden etage). Sir Samuel var den mest opvakte, men også de to andre vågnede lidt op, da spørgsmålene begyndte at komme, og førstnævnte lavede en svedigt drop til os, som kan høres andetsteds (red. i backstage sektionen). Deres tungstener fremkaldte bange anelser hos Rapspotterne, men disse blev, som man kan se i vores anmeldelse, gjort til skamme af det brag af en koncert de leverede kort efter.
Jeg ville først gerne lige høre jer om situationen for HipHop i Frankrig i dag. Jeg har lidt indtryk af, at der er gået kommercialisering i den; at den store undergrund, der florerede i midt-90erne er røget lidt på retur i forhold til de store navne.

Leeroy Keziah: Der er stadig en stor undergrund og nu, hvor der er kommet mere struktur på det, kan man faktisk klare det ganske godt med en undergrundsudgivelse – man kan ganske enkelt leve af det i perioder. Men det er klart, at det er de store navne, der tiltrækker sig opmærksomheden, og de er ikke nødvendigvis de bedste.

Hvordan ser i jer selv i forhold til fransk HipHop?

Sir Samuel: Vi er her. Vi tager af sted, vi spiller i udlandet.

Det jeg gerne ville vide var mere, hvordan i ser jer selv i forhold til den franske HipHopmusik…

Sir Samuel: Undskyld mig, jeg insisterer her – det, at vi er her vigtigt: vi udforsker nyt terræn, bogstaveligt talt, vi nedbryder grænserne for hvor fransk rap kan nå hen, vi deler vores vision af HipHop med Verden. HipHop er så mange forskellige ting og lever så mange forskellige steder, og det faktum tager vi ind og gør til noget centralt. Det er det, der er forskellen på os og meget af det andet.

Det må være vanskeligt med sprogbarrieren – det franske sprog er langt mindre udbredt end engelsk…

Leeroy Keziah: Sprogbarrieren behøver ikke nødvendigvis at være et stort problem; når vi spiller en koncert i udlandet taler vi engelsk til publikum, men vi rapper stadig på fransk og folk føler det sgu… det er det samme i Frankrig: der er ikke ret mange, der taler engelsk, men engelsksproget rap er alligevel meget udbedt. Der er ikke nødvendigvis en sprogbarrieren, hvis musikken er god.

Sir Samuel: …Hvis energien er der.

Jeg har indtryk af, at I bl.a. har skabt jer et navn på at gå mod den tendens der ligger i meget fransk rap til at spille hårde og fyre op under gangster-agtige tekster…

Sir Samuel: Det er ikke sådan vi lever, så…

Det virker på mig, som om i har været meget bevidste om det, bevidste om at lave noget…

Sir Samuel: Normalt.

Leeroy Keziah: Det er ganske enkelt – sådan er vi. Hvis vi havde kørt bridestilen, ville vores tekster og musik have reflekteret det. Vi er meget tilgængelige.

Hvordan vurderer i HipHoppens situation mere generelt?

Leeroy Keziah: HipHop bliver i stigende grad organiseret og struktureret – før i tiden var der mange udenfor HipHop, der tog elementer fra den og tjente penge på den, nu er der flere og flere virkelige HipHopkunstnere, der lever af deres musik. I USA er der fyre fra ghettoen, der er blevet millionærer på det, folk der før ingenting havde og nu næsten er blevet forretningsmænd.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge jer om det at inkorporere politisk indhold i sin musik – det er ikke noget i gør meget…

Sir Samuel: Vi har helt klart vores meninger, men er ikke så politisk engagerede. Vi er ikke journalister eller kommentatorer, selvom jeg selvfølgelig er med på at sige min mening om et eller andet givent gennem min musik. Man skal passe på ikke at lade det påvirke ens musik for meget – der går hurtigt alt for meget politisk diskurs i den.

Det er selvfølgelig også klart, at det er svært at sælge politisk rap, da medierne ikke er interesserede i at spille det; det sælger ikke reklamer. Det vi har prøvet på på vores albums er at lave god musik og få vores meninger sneget med – vi har fx. sange som “Soldat” og “Police”, der har klare politiske undertoner.

Hvad er jeres mål med at lave musik?

Sir Samuel: At skrive historie, at gøre en forskel.

Leeroy Keziah: At sætte vores fingeraftryk på HipHoppen.

Se ‘Saïan Supa Crew i tourbus’ billede i stor størrelse
Fotograf: Carsten Seidel© Rapspot.dk

Eftersom tøj og skomærket Vans havde valgt at sætte dansk rap og skating sammen på Roskilde festivallen, syntes jeg det kunne være interessant at se hvad rapperne og skaterne egentlig sagde til hinandens kultur ude på camping arealet. Mens diverse danske rap-grupper som Per V & Noize, Clemens, Ufo & Yepha, Rent Mel og MC Jimmiee bustede rim fra en platform, fik folk deres Tony Hawk på og fløj på skateboards, rulleskøjter og BMX cykler op og ned af ramperne i takt med musikken.

Når man chillede dernede virkede det meget selvfølgeligt at de to ting blev sat sammen, for baggy pants, oversized t-shirts og store udtrådte sko med fat-laces sad klistret på både de optrædende rappere og skaterne på half-pipen.

I øvrigt var udøverne også ca. identiske hvad angår alder og køn, 17-25 årige mænd, der dyrkede deres lidenskab mens pigerne i det store hele var tilskuere. Men faktum er dog at kulturerne har hvert deres udspring, både i geografi og tidsalder, så selvom de blevet viklet sammen, og bestemt matchede godt til hinanden er det jo ikke sikkert alle synes det er the mothership at se de to ting sammen.

Efter at have eksekveret et højpotent show til trods for hans plader konstant truede med at flyve væk i vinden på den åbne scene fortalte DJ Noize:

“Jeg ka’ godt li’ at se skate, så længe de er dygtige. Jeg gider ikke se kids på Enghaveplads øve sig i 3 timer. De fleste skatere er nok mere til heavy.”

Han fortsætte med at sige dette om sammenhængen mellem de to kulturer:

“Skater kulturen er blevet røvrendt mere end hip-hop når det kommer til trends. Folk siger: “det er en trendy jakke du har”, og det er det ikke, det bare en skaterjakke, der er blevet trendy. Skaterne har fået hugget hele deres kultur, hvad angår stil, så vi burde egentlig være glade.”

Kami-Kazper fra 4Fod, der selv har skatet, havde spottet den samme tøj-forbindelse og sagde:

“Dengang jeg skatede gik jeg rundt i skatesko og skatetøj, men nu går alle hip-hoppere rundt i skatetøj, med Vans bukser og Osiris sko som om skate er en del af hip-hop men de skater jo ikke. Jeg tror det er sværere at skelne, og mange skatere vil gerne beholde deres punk stil. Hvis du ikke er en rapper der skater, hvorfor så ligne en?”

Bryggz fra samme gruppe tilføjede:

“Men de sælger jo skate-tøj og hip-hop tøj sammen sted.”

I de fleste skate-videoer spilles der som regel et hip-hop nummer eller to men det kunne selvfølgelig være spændende at høre, om skaterne overhovedet kunne li’ rap, så jeg spurgte David Edlund fra Sverige, som netop var skvattet ned fra en rampe da jeg greb fat i ham:

“Hip-hop og skating er et fedt mix for mig. Jeg hører selv alt muligt, jeg skal f.eks. se Electric 6 herovre, som også er et mix af både disco, rock’n’roll og metal. Jeg har taget mit eget board med herned da jeg hørte om scenen på internettet. Jeg synes det er fedt, det er et nice warm-up til festivallen.”

Johan fra Svendborg, en høj, smilende skater, der hyggede sig på skateramperne mens MC Jimmiee fyrede “Psychoman” af på scenen og fik publikum til at slam-dance sig var enig og fortalte:

“Jeg er også kommet herover for at høre hip-hop musik, jeg synes det er svedigt. Jeg hører normalt selv trip-hop, Portishead, Sneaker Pimps og Massive Attack. Man behøver ikke have hverken musikstil eller tøjstil til fælles for at køre på skateboard.”

Så selvom ungdomskulturerne ikke nødvendigvis er elementer af samme genre, gjorde de sig godt sammen. Måske er det bare et spørgsmål om sportsudøvere er alsidige når de giver den gas. På streethockey-banen, som blev domineret af svenske bandy-eksperter blev der festivallen igennem blastet heavy metal og det nød spillerne også.

Rapper og hip-hop institution Per V. mente en del af grunden til tingene passede så godt samme var, at skaterne rent faktisk helst ville høre noget vildere end “Sk8erboi”:

“De fleste af dem der render og får asfalt eksem af deres skate eventyr i weekenden, går nok ikke hjem og hører Britney i weekenden, de ekstreme udtryk i rap passer godt til sporten.”

Per gav også et eksempel fra udlandet på hvorfor tingene komplimenterede hinanden:

“Jeg spillede i Prag sidste sommer, og der havde de samme sammensætning. Der er et sammenfald i at folk der interesserer sig for det ene også kan identificere sig med det andet.”

Efter at have startet med et par dages regnvejr, blev skateramperne og rapscenen et tilløbsstykke både tirsdag og onsdag, og selvom liverap-arrangementet stoppede torsdag, fortsatte folk med at gøre ramperne usikre festivallen igennem.

Så uanset om rap og skate ikke er skabt til hinanden udgjorde de i hvert fald et fint partnerskab, der gjorde det lidt livligere at være på camping-arealet.

Billede af ptas © Rapspot.dk

Jeg stødte ind i Kami-kasper og Bryggz fra 4fod på festivalpladsen, og eftersom jeg havde en pose øl med var de ret interesserede i at blive interviewet. De havde spillet et show på camping-scenen, som publikum gav en masse kærlighed til.

Duoen er oprindeligt fra Sønderborg og er connected med den legendariske Kælder Pose Siden de gjorde fresh figur til DM i Rap i 98 med god-linier som: “Jeg har jo sagt til jer, jeg har et overdrevet magtbegær, hvor er det jeg har lagt det dér, oversavede jagtgevær” har de featuret på Tabu Recz, rullet med L:Ron:Harald. Generelt laver de hæsblæsende og teknisk avanceret hip-hop med drengerøvsattitude.

Hvad laver I på Roskilde?

Bryggz:: Møjn! Vi forsøger at blive så fucked up, som overhovedet muligt.

Kami-Kasper: Vi har fået tilbud om at spille her, og så hookede vi op med DJ’en Turkman Souljah, hvilket var fedt. Så fik vi nogen dansere med oveni hatten, så det var cool, de danser til “Kælling, ryst dit røvhul.” Den har vi også lavet en video til. Vores show gik godt, det eneste der var imod os var vejret. Vi havde også Rune Bøje som hype-man, det er altid et plus.

Helt sikkert, Bryggz er jo kendt som brændstifter og lang-pisser, ville det ikke have været et hit med lang-pis til et festival?

Bryggz: Det var faktisk meningen vi skulle have haft en konkurrence hvor, jeg og en fyr fra publikum, som regnede med hun kunne pisse langt, skulle stå 4-5 meter fra hinanden og pisse efter hinandens gummistøvler. Hvis han vandt kunne han få en bil eller en båd eller noget…men det blæste for meget.

Hvad synes I om at spille hernede?

Bryggz: Hvis du mener vi er blevet pakket væk fordi vi spiller på campingarealet, kan man selvfølgelig godt sige det, men dansk hip-hop har egentlig aldrig været så stort på Roskilde, så det Vans har lavet med dansk rap synes jeg er fedt. Vi har fået at vide at da en eller anden blev spugt i Boogie hvem han gerne ville se, sagde han “4Fod”!

Kami-Kasper: Jeg troede egentlig vi skulle spille på en ‘rigtig’ scene, og at vi ville få et telt vi kunne chille i og sådan. Men vi ville garanteret ikke have været derinde alligevel. Det er fedt at fyre den af.

Hvem glæder I jer til at se hernede?

Bryggz: El-Producto og Def Jux selvfølgelig. Og Metallica.

Kami-kasper: Jeg skal se Xzibit, men ham har jeg lige set i Hamburg, så det er lidt ærgeligt. Det er det eneste amerikanske hip-hop der kommer, ikke?

Jeg har hørt der snart kommer nyt materiale fra jer. Er det noget man må høre?

Bryggz: “I har så travlt med hvem der laver hvad, dem der laver plader, dem der skal have flade! jeg er så træt af jeres internet kællingesladder – fucking hønsegård, synes I ikke selv det er smadret!?”

Tjek 4Fod på: 4fod.dk

Per V. og DJ Noize har i ti år været kendte navne i dansk hip-hop og de har begge to været alt overskyggende i battles på deres felt. Derfor har vi jo glædet også til deres team work siden Per V. annoncerede “Noize er min partner på mit næste EP-projekt” i sit diss til Clemens.

Til Roskilde var de hyret til at spille på Vans Scenen, som næmest bare var en overdækket forhøjning i camping-landskabet, hvor vinden til tider blæste så kraftigt at vinyler og slipmats blæste af pladespillerne.

MC- og DJ-legenden var i så god kampform, at de endda tog turen fra København til Roskilde Dyrskueplads på cykel, og de leverede et par fantastiske shows, hvor egentlige numre blev blandet med ekvibilibristiske DJ-sæts, freestyles og endda vers over hemmelige funk-plader.

Jeg fik lov at hænge ud med Per V. i Vans-teltet, hvor han fortalte om partnerskabet med Noize, sine nyeste numre og hvad han ellers har i skeen af fremtidig dopeness.

Er samarbejdet med Noize kun noget vi oplever her?

Vi har da absolut planer om at rykke lort op alle de steder vi kan. Showet er blevet en smule hurtigt sat sammen, vi debuterede sidste lørdag i Store Vega til 2 The Beat Jam.
Men eftersom Noize har en forrygende rutine og hurtige hænder når det kommer til at sætte ting sammen, så synes jeg vi har et ret fedt show og jeg glæder mig til at se hvad det kan blive til når vi bliver gennemøvet.

Jeg hørte også du havde lavet en tribute til Noize over Cam’ron’s Oh Boy, var det specielt her til?

Nej, jeg har lavet en jingle til Noize’s program i Det Store Mix, han spillede den i lørdags og det er hans intro fra nu af. Man skal jo lave sange til dem man godt kan li’…Min kæreste og min DJ for eksempel.

Står I for hver jeres del, eller har I et sammenspil omkring opbygningen af hvad der skal rappes og spilles?

Planen er at det skal være en fuldstændig helhed. Jeg vil helst ikke spille for meget af mit uudgivne materiale endnu, så vi har taget udgangspunkt i de tekster jeg har haft udgivet siden “Superformula”-albummet, så som “Nul, Zero, Ingenting” og mit “Killin Darling” nummer fra det norske magasin Kingsizes compilation.

Så det er ting som meget få har hørt, så det virker nyt for folk, og så spiller jeg to helt nye numre. Så spiller jeg to helt nye numre.
Det ene er “Vagabond” som udspringer af “Lige Ud Ad Landevejen”, eftersom du og jeg var de eneste der rappede om vagabonder, synes jeg der manglede at blive sagt nogen ting om emnet, og det gør jeg så herpå.
Det andet er et nummer der handler om MC’s Fight Night som kommer på Fight Night All Stars kompilationen, forhåbentlig om et par måneder. Jeg har lavet det med DJ Static.

Static og NatiLL spiller også herovre, og er kendt som en helt utrolig god MC/DJ combo, har dig og Noize lagt mærke til dem?

Jeg håber da vi kan gøre vores helt egen ting. Nu er vi gode venner med dem, Static har produceret for mig, og Noize og Static er crew. Det er lidt fra samme omgangskreds, og vi har samme hip-hop idealer.
Mange vil nok tænke på dem når de hører os, men det er vel også fordi mange nye grupper ikke har en DJ der er særlig samspillet med gruppen. Det fede ved at se et jazzband er jo at se hvor godt de arbejder sammen, og selvom vi ikke har instrumenter er godt sammenspil med DJ’en stadig en cool måde at gøre optrædenen levende.

Du har haft mange jern i ilden efter det sidste Sund Fornuft album, hvad satser du på af det?

Jeg satser på at leve af musik, og det betyder jeg laver alt muligt. Møller har jo fuldtidsarbejde og Langemand bor langt væk, så jeg besluttede at Sund Fornuft sagtens kunne eksistere samtidig med vi lavede en masse andre ting. Banddrømmen med “os tre venner forever” er en begrænsning man ikke behøver når der er masser af andre fede ting at lave.

Det mig og Noize laver taler til min hip-hop drøm, for han var og er et idol for mig. Men så spiller jeg på skoler for teenagere og børn, og der laver man en helt anden slags optræden. Så skal vi åbne jazzfestivallen med “Beats And Big Band”, hvor jeg og Ole D spiller med et 22 mands orkester.

Så det er mest live-ting vi får at se fra dig?

Jeg har faktisk smidt en lille ting ud til publikum ca. hver måned siden pladen kom, så der skal nok komme nogen større ting hen ad vejen også med udgivelser.

Glæder du dig til at se noget på Roskilde?

Def Jux helt klart, jeg glæder mig til Bjørk, Metallica, Iron Maiden og at hænge ud med jer allesammen til“Nordic By Nature”. De La Soul er en all-time favorit, Little Brother glæder jeg mig også til.

Jeg synes det er cool, der er vist mere hip-hop end sidste år…jeg må indrømme årene flyder lidt sammen, højdepunktet var jo ’97 da Wu-Tang skulle have været her.

Ja, der lå dig og Møller i noget mudderslåskamp kan jeg huske. Hvad synes du om organiseringen med dansk rap som opvarmning til Roskilde Festival?

Jeg synes virkelig det var fedt at spille hernede, det var meget lokalt, der var mange kendte hip-hop ansigter. Jeg ved ikke helt hvilken status arrangementet har haft, man har vist skulle gætte sig til hvornår de forskellige grupper skulle spille, så der har været mange kunstpauser hvor hosten Will Lemke har beatboxet og delt gratis T-shirts ud, så det bliver let lidt stenet.

Men jeg synes det er cool at det er blevet til mere end Nordic By Nature scenen, hvor det kun er to danske navne, der får chancen.

hvad synes du om ideen med 9 skandinaviske grupper til Nordic By Nature?

Det er fedt, de fleste danskere tjekker nok ikke så meget skandinavisk, nogen tjekker nok for Tyskland – jeg gør i hvert fald selv – og folk har også fået øjnene lidt op for Sverige.

Det er lidt en subkultur i subkulturen så det er fedt vi bliver eksponeret overfor navne vi ellers ikke havde hørt. Nogen kommer måske og tjekker Suspekt, bliver så hængende og ser noget godt norsk rap. Jeg kan da huske vi spillede efter Petter, da var der ca. 10.000 svenskere i teltet, hehe.

Har du noget du gerne vil slutte af med at sige til til folk på Roskilde?

De skal nok finde ud af at kneppe og drikke sig stive uden jeg ber dem om det, så jeg overlader det trygt til dem selv.

Billede af ptas © Rapspot.dk