Now we’re talking. Efter en lidt fesen onsdag kom der real hip hop på programmet. No covfefe.

Vender tilbage senere med Solange og Nas’ fænomenale koncerter, men i mellemtiden:

Altså, jeg må tilstå at jeg havde bange anelser i fh. t. den notorisk utilpassede undergrundslegende Gucci Mane. Jeg har før været fælt skuffet til Atlanta-trap (fx. her), især når live-vokal reduceres til adlibs og alskens råb. Jeg har digget Guwops mixtapes i årevis, men erfaring sagde mig at forventingsknappen skulle sættes lavt.

Det havde jeg ikke behøvet. Fra første anslag var trykket i top og nok rappede Gucci ofte over vokaltracks, men han droppede kun sjældent ud og han flød som en skarpretter. Hans “DJ” adlibbede her og der, men grundlæggende var det en en-mandsforestilling. I modsætning til langt de fleste MCs spildte Gucci ikke et sekund på at snakke med publikum og han rappede de fleste af sine numre igennem. Ingen pauser før halvtredsenstyvende minut, lige inden ekstranummeret. Som min mand DJ Carsten formulerede det “Han sagde hverken goddag eller rend mig i røven”, han kom, rappede og skred. Os i de mange spontant opstående moshpits kunne kun måbe stakåndet.

Nåja, der var et enkelt afbrud. Unge trapfans var kravlet op i teltmasterne og pludselig cuttedes musikken. Den typisk tørre Roskilde-konferencier kom ind med sit skoleengelsk og manede til besindelse og lige inden buh-råbende begyndte at tage til, var folk nede igen og koncerten kunne fortsætte. Det blev således, og heldigvis, en Yelawolf snarere end en Odd Future.

Beats’ne blev lagt så hulter til bulter at man forledtes til at tro at han arbejdede fra en telefon (der var dog plads til de obligatoriske mixerskud) men det gav blot det hele lidt ekstra kant. En lille times hårdtpumpet og humoristisk, men nihilistisk trap. Fokus var forståeligt lagt på Guccis post-faengselsalbum ‘Everybody Looking’ fra sidste år, hans nok højest profilerede udgivelse nogensinde. Han åbnede med det knugende mesterværk ‘First Day out the Feds’ som mange tydeligvis forstod at skråle med på: “I did some things to some people that was down right evil/Is it karma coming back to me, so much drama/My own mama turned her back on me/And that’s my MAMA!”

I en lind strøm fik vi fra samme album skæringer som ‘Back on Road’, ‘Pussy Print’, ‘Gucci Please’, ‘No Sleep’ og ‘Pop Music’, men naturligvis ikke uden at han blandede det med bangers fra tidligere mixtapes og album, som ‘Heavy’, og ‘I Might Be’ helt tilbage fra debuten ‘Back to the Traphouse’. Effektivt var det også da han smed sit vers fra Migos’ ‘Slippery’ og Rae Sremmurds ‘Black Beatles’ i mixet.

Det var Guccis første show i Europa, og så vidt jeg er orienteret udenfor USA. Han gav det fuld skrue og skulle lige til sidst have et selfie med crowden. Nok afslørede han ikke meget på scenen, men mon ikke at også han synes at dette brag af en koncert havde været noget særligt? BURR!

6 ud af 6 spots

Fotos af Klaus Køhl.

Skrevet af Mat 30.06.2017 arkiveret under LiveSpot |