“Say, real hip hop!…real hip hop” – Det var Craig G’s holdepunkt og den klichéfyldte call-and-repsonse han igen og igen vente tilbage til den søndag aften på Loppen.

Det så ellers godt ud på flyeren, en legendarisk new yorker rapper og notorisk freestyle MC med CV’et i orden Craig G, og en af Skandinaviens mest lovende punchline MCs og vinder af Fight Nights engelske del, svenske Professor P.

Efter lang tids udskydelse af Streetmass debutalbummet annoncerede manden som nu slet og ret kalder sig Mass for nylig at han i første omgang d. 27 oktober udgiver EP’en “Kronisk halsbrand” og til foråret opfølger udgivelsen med albummet “Sure opstød”.

“Kronisk halsbrand” indeholder 6 numre, som på trods af en harm og stodderagtig I-don’t-give-a-fuck-stil, er utroligt gennemproducerede og giver et kanon helhedsindtryk. Selv det nu 2 år gamle “Hvem er Streetmass?” fra Stainless Records maxien passer godt ind i tracklisten på denne EP, som ubetinget må være topkandidat til årets danske udgivelse, måske netop i kraft af at det er en EP, idet en hel LP nok burde byde på lidt mere variationsbredde rent leverings- og stemningsmæssigt.

Teksterne spænder lige fra samfundskritik, skodning af politikere, observationer af vor verden, til (og mest af alt) Mass’ eget halvfiktive nærmiljø med hoes, biler, gats, junkfood, B-film og hurtige penge. Mass ligger uhyggeligt tight på henholdvis Contexts og Gettics pumpende N.Y. boom bap produktioner og fremfører sine gennemtænkte punchlines med meget stor træfsikkerhed. Den arrogance som Mass utvivlsomt besidder på gadeniveau kommer således positivt til udtryk, når han går i vokalboksen. Stilmæssigt er indflydelsen fra Non Phixion slående, det er i hvert fald ikke jiggy MTV-rap der serveres.

Pladen startes af i højeste gear med “Sig ja” , et lækkert rockpræget nummer, hvor der flås i guitar strengene og der i det catchy omkvæd bla. rappes:

“Hvis du snupper ‘sæt’ og romkugler/ til din vom buler/ så lad mig høre dig sige JA!”

På trods af varierede emne- og konceptvalg, synes et par af Mass’ fokusområder at gå igen på flere af EP’ens numre, heriblandt Biggie & 2pac, World Trade tragedien, djævlen på højre skulder og en til tider overvældende salut af maskinpistoler og eksplosioner i baggrunden. Dette faktum overser man dog relativt hurtigt som lytter, idet hans hårdtslående punchlines, sikre levering samt opfindsomme rimmønstre med lethed overbeviser en om den professionalisme og omtanke der ligger bag.

“Brækket dansk” er tydeligvis en fordansket version af Smooth Da Hustler & Trigga Da Gambler’s undergrundsklassiker “Broken Language”, og den fungerer faktisk eminent godt, idet Mass udnytter sin slang (dansk såvel US) optimalt og på svedig vis udnytter sine maskinpistolrap-skills over et af de mest slammin’ beats dansk rap længe har hørt!

“Det’ ghostwriteren/ i lowrideren/ med hånden på dåsebajeren/ det maskinpistolsrap med flow designeren/”

Der er fyldt højoktan på macho-maskinen på det Gettic-producerede nummer med den lettere misvisende titel “Kærlighed gør ondt”, hvor der i 2. vers berettes om den ulyksalige outsiderdreng, der en dag går amok på sin skole:

“Hans navn var Ole Hansen/ taberen i skoleklassen/ den paranoide selvmordstænkende type der stod i lort til halsen. (…) han var blevet hjernevasket af voldsfilm, hvor folk blev dolket med knive/ og fik deres indvolde spredt før de blev dumpet i kisten/ Hans hobby var våben; pistoler og bats/ rifler med lasersigte, slagterknive og forchromede gats/”

På “Jeg har set” er pladens hovedproducer Context selv med på mik’en og leverer EP’ens ubetinget dybeste vers:

“Jeg har set min stedfar sige til min mor der vanker en knytter/ praktisere det i tiden fra Anker op til Schlüter/ har set min mor være en time om at føde mig/ set min biologiske far være 24 år om at møde mig/ set min gamle benægte at vores blod var det samme/ sendt mig hjem igen fra Spanien med et fucking traume/ har set et liv baseret på ærlighed og værdighed/ har mistet 3 børn og for nylig mit livs kærlighed/ derfor ser jeg nu mig selv hver fredag og lørdag blive for hurtig stiv/ så jeg kan glemme alt om hverdagens lorteliv/ har set alt hvad du har set og mere til/ det eneste jeg endnu ikke har set er den Gud jeg beder til”.

Alle pladens beats ligger kvalitetsmæssigt meget højt placerede. Gettics fede strygerdominerede produktion indeholder en stor variation i arrangement og brug af samples, imens Context sporter den mere klassiske hardcore hip-hop lyd med få, optimalt programmerede samples der får helheden til bare at køre atomsfærisk derudaf til man nikker nakken ad led. Hvad der plejer at være Gettics ubetingede trademark (på fx. Tjes Boogies “Hell Razor”), de højt pitchede vokalsamples, bliver for en gang skyld også benyttet af Context på “I Vores Verden” med børnesangen i omkvæddet. Alsidighed er vel en dyd i hip-hop!

Alt i alt er det en plade der giver den fuld pedal fra start til slut og i sandhed et helstøbt produkt som bør stå i musiksamlingen hos alle der er nede med rap (ikke bare dansk!). Den fungerer også glimrende som appetitvækker til det kommende fuld-længde album, som man dog kan håbe på byder på lidt ekstra overraskelser. Samlet set udfra den høje kvalitet der leveres i løbet af EP’ens 21 min., fortjener pladen helt klart 4,5 ud af 5.

Da jeg omgivet af særdeles tilfredse godtfolk forlod Vega, netop som mandag blev til tirsdag, var jeg én stor undskyldning.
Undskyld Black Eyed Peas. Undskyld at jeg tvivlede. Undskyld at jeg troede, I var played out.
For jeg tog fejl. I er bomben og det eneste der solgte ud denne aften var billetterne.

»Øhh, Jungle Brothers? Er det ikke dem der japper ligegyldig pop-rap af på MTV? Iført matchende hawai-skjorter og fjollede stråhatte, svingene Pina Colada-fyldte kokosnødder?«
Jo, det er det desværre. Men det er også et par stilskabende MC’er, der på tærsklen til ’90erne begik et par af hiphop-historiens vigtigste albums.
Og denne fredag nat på Rust var heldigvis 100% legendernes tid – og 0 % åndssvag stråhat.

”Jeg er Alfa Hannen – jeg er et med dæmonen / Jeg er større stærkere, klar til dødsdrommen.” Jokeren, der sammen med DGP har skabt store dele af dansk raps historie er tilbage.

Med ikke så mange ord siger han her: Jokeren er stadig Danmarks bedste rapper, bare bedre. Han er mere kontant end tidligere, mere reflekteret og har skabt en plade hvor teenager kultur bliver til voksen kunst.

“Alpha Han” er produceret eksklusivt af Ezi-Cut med rødder i den beskidte del af West Coasten. Jeg havde forventet at Jokeren ville fucke med flere producere efter brudet med DGP-partnerne, men produktionerne bringer afgjort det bedste frem i Jokeren.
Det er en mere rå, og rocket lyd end hos Den Gale, og der er tracks både med Neptunes-Bling og Electro-Funk. Pladens livelyd er samplefattig, der giver et ensartet udtryk, der minder om 80’ernes nedbarberede rap-musik.

Som tidligere hørt på ”Ud & Se” og ”Cruise Control” har Jokeren eminent blik for story-telling, og han bruger den flittigt og kreativt på albummet. Fra ”Livet I Krybesporet,” om en dejlig dag i København til ”Brev Til En Homie,” hvor han i brevform beskriver livet for sin fængslede ven, og ikke mindst den fantasifulde ”Det Ku’ Ha Været Dig,” der bytter om på rapperen og en standard-danskers rolle, og viser på godt og ondt hvor anderledes det er at være Jokeren sådan her:

”Det ku ha været dig der scored fisse til fester / Og det ku ha været mig der gik hjem bagefter /
Og sad i familiens skød og var verdensmester / Det ku ha været dig der tog stoffer for at klare det /
Hvis du vil ha mit job, så sir du bare til”

Hvor “Gigolo Jesus” er ren adrenalin er ”Kvinde Din” (Møgluder) det mest blottede. Jokeren optræder som forladt og forsmået, machoman der ellers: ”kun [var] utro, når du ikke gav mig noget.” Nummeret er så hudløst, det knap er underholdning. Næsten som “Dommedag nu” bare projiceret over på ekskæresten. I modsat ende står ”Hey smukke,” hvor scoretricks erstatter de hårde ord. Nummeret virker overfladisk og man kan spekulere på om rap egner sig bedre til ulykkelig kærlighed.

Jokeren er fænomenal til at genopdage det danske sprog. Der går ikke en linie uden han flipper begreber og talemåder og, hvem kunne ellers sige: ”Og når jeg det hele så gør jeg det 2 gange / Om det så ska ta mig en alen og 2 lange” eller ”Alting er lyserødt selv hendes indtræk”

Men stemningen i teksterne er international, selvom rammen geografisk er København, forudsætter han, man ved hvad ”kalde shotgun” betyder og hvor dårligt L.A. Clippers spiller basketball. Og hvor andres referencer er Menace II Society er Jokerens Leaving Las Vegas og Fader Vor. Det er en befriende variation.

Galleriet af gæsterappere på albummet er stort, men de bliver aldrig mere end bipersoner, for deres stil er så tæt på Jokerens egen. L.O.C., TrooLS og Orgi-E fra Tabu Recs. er i form, og specielt hos Orgi-E er den er skarp for tiden. Clemens gæster også som vanligt, og bruger lejligheden til at give svar på tiltale med linier som: ”Du troede jeg var en billig ho efter mit tv show / Jeg’ ik en ho denne business ska pimpes yo / Alt fra EMI til TV-2 har jeg tricket for doe,” men om den logik ændrer folks holdning er tvivlsomt, og der er langt op til kreativiteten fra ”Psykadelisk Barbecue.” Norske Styggtann er det eksotiske rap-indslag, og han giver en god variation, men er stadig for svær at forstå til at være vedkommende, selvom teksten er ærlig og rå.

Det mest spændende bidrag kommer fra ”Pussyland”-writeren Henrik List, der ligesom Jokeren skriver i Dan Turrell‘s blækspor af kærlighed til storbyrealisme. Han rammer albummet ind med sine digte om Jokeren, og samspillet mellem deres tekster understreger, ligesom cover-billederne at Jokeren optræder på linie med konventionel kunst.

Min anke mod Alpha Han er albummet på lydsiden er meget ensartet, og bevidst trukket i en retning, og gæsterne giver sjældent overraskelser. Teksterne fortsætter også, hvor DGP slap, men er i mine øjne bedre.

Albummet viser Jokeren, der bruger sine kvaliteter. Hans stemme er arrogant og flowet mesterligt som altid. Teksterne er poetiske og de har fået den dybde kun folk med sår på sjælen magter. Hver for sig holder 95% af sangene, og Alpha Han er et album med så meget på hjerte at hverken dansk hip-hop eller resten af musikmiljøet kan komme uden om det.

Bonderøvenes ambassadør Bubba Sparxxx er tilbage med et nyt album: Deliverance, der betyder befrielse og forløsning.
Selv om det ikke har nydt det samme storm-salg som debutén er det en bedre og mere raffineret plade med cementerende betydning for både Sparxxx og Hick-Hop – Og så er det super lækkert produceret.

Efter at have hørt titelnummeret første gang satte denne anmelder det straks på repeat og lod det blive dér i 3-4 timer.
Udover at det har den karakteristisk melodiske Timbaland produktion har det et pust af spirituel storladenhed i den gospelske klappen der integreres i tromme-mønsteret. I ballance overfor dette ligger Bubbas ydmyge, sydstatsstemme, hans beskrivelse af egen fortabthed og søgen efter den rette vej:

(link til musikvideoen “Deliverance”)

“I’ve been travelin for some time / With my fishin pole and my bottle of shine / On these long dark dusty roads / Lookin there’s nowhere to go I guess I gotta hide away / far away Cause I gotta find a way, to find my way”

Tracket emmer af den eftertænksomhed som kendetegner meget af Bubbas tekstunivers, og det er hudløs ærlighed og følsomhed der præger mange af hans budskaber. I referancen til “Hide away ..” er den depression han blev ramt af efter debutalbummet “Dark Days, Bright Nights´” pludselige og overvældende success i kølvandet på monsterhittet: “Ugly“, der også var nyskabende og banebrydende som musikvideo. På pladens 3.track finder man “Comin´Round” der i andet vers kommenterer både politik, religion, kirke og kønsrolle. Men det er også i dette track at noget af det vigtigste skal findes ved fænomenet Bubba Sparxxx:

“He’s only fourteen, but he’s grown by me / Cause he keep the heat on and his little sister fed / With his knowledge of the land and the tools in the shed / He could be in school, but he chose this instead / No avenue he won’t pursue for the bread / And who was there to speak for him but Bubba / He listens to his own, can’t relate to none other”

For Bubba Sparxxx er talerør for en hær af millioner. Ukendte, hårdtarbejdende og til dels også uuddannede mennesker som er glemt af den internationale musikscene og foragtet af de fleste: sydstats bonderøve aka hicks aka rednecks. Deres verden og virkelighed har været forsømt indtil år 2000 hvor produceren Timbaland teamede op med den da ukendte Warren Anderson Mathis og viste kloden at hip-hop er mere end storbyghettoer og urbane bekymringer. At beundringsværdige menneskelige egenskaber findes i de kredse der hånes og at hiphopkulturens rebelskhed og “struggle” findes hos såvel en pæreformet hvid amerikaner som hos den sorteste af gangstas i New Yorks gader – den har bare lidt forskellige udtryk.

Deliverance er bestemt også et anderledes udtryk, og kan ikke anbefales til den rigide oldschooler der stadig begræder 90érnes passé. Selvom Bubbas oprindelige inspirationskilder er 2 Live Crew, NWA, Too $hort og Outkast er hans album på alle måder tidens lyd og flirter bla. med samplernes yndlings muse for tiden: rocken; både på tracket “Warrant“, på ” My Tone” hvis guitar riffs og højttalersprængte vokal ku få Lenny Krawitz til at smile saligt og på det Organized Noize-producerede “Back In The Mud” som også låner 80ér atmosfære fra synthesizeren.

Kun en gang bliver det kedeligt og ensformigt, nemlig på “New South” der er Organized Noize i selvsving ved pulten med en irriterende fløjtekoncert i beatet. Men de opnår fuld tilgivelse med deres funky, smørvokale produktion på “Like It Or Not” som også gør flittigt brug af blæseinstrumenter.
Der er ingen undskyldning for ikke at anskaffe sig dette fantastiske album der har det hele og noget helt andet på samme tid. Uptempo, dansable party-tracks og dybe, melankolsk/filosofiske tekster fra en fjern, eksotisk verden der viser sig at være ens´egen. Følg Bubba Sparxxx til denne erkendelse på et track som “Nowhere” – mit yndlingsnummer på Deliverance, og et af flere hyldester til Bubbas far, Jimmy Mathis:

“Taught me how to seek to scope, shoot and leave with the deer / Then made me drink the blood to show me life was precious”

Det sidste ord overlader jeg til mesteren selv fra sidste vers på selvsamme track om hvilket Bubba udtaler:

“The same things go on everywhere, whether you’re from the city, the country or wherever. People die, people struggle, people win, people lose. That’s one of my favorite songs I’ve ever done.”

fra “Nowhere“:

“Can you relate to five kids, six fish sticks on the plate / Or writin Santa Claus, I guess he got the list too late / Or to catch the fish you bate the hook with little Dylan’s poo poo / On Mr. Allen’s property, he catch you he will shoot you. ”

Bubba Sparxxx,
Deliverance, 2003,
Beatclub/Interscope Records
Producere: Timbaland og Organized Noize
Gæsterappere: Attitude på “Warrant”, Duddy Ken på “New South” og Sleepy Brown på “Like It Or Not”.

4 1/2 ud af 5

De originale Yo! MTV Raps værter Ed Lover og Dr Dré vender tilbage til MTV i aften klokken 22:30. Værterne bragte rap-musikken ud til TV-seerne med dengang uset go’ stil, og de er ikke blevet overgået siden. MTV lukkede i midten af 90’erne Yo! i den originale form, og har siden prøvet med adskillige halvhjertede løsninger. Nu er det ganske vist, at den eneste vej frem er tilbage.

Dr Dré og Ed Lover blev ansat som de første værter på Yo! af producenten og senere film instruktør Ted Demme. Egentlig skulle der kunne have været én vært, men de to, der ellers var taget til prøve hver for sig klikkede så godt at de blev en af de mest dynamiske duoer i MTV’s historie under deres vært-tid blev showet et af de mest sete TV programmer på MTV overhovedet. Desuden er Ed Lover’s Ed Lover dance, som udføres til Mark 45 King’s 900 number blevet danset af alle fra Bill Cosby til James Brown.

Med øje for en sublim blanding af humor og street appeal hjalp de med at introducere rap-musik for millioner af TV seere inden de blev fyret i august, 1995 – dog ikke uden at gå ud med et brag af en freestyle session feat. Redman, Rakim, KRS-One, Method Man og Large Professor etc.

Dr Dré og Ed Lover har desuden udgivet rap albummet “Back Up Off Me”, udgivet bogen “Naked Under Our Clothes”, været værter på New York’s Hot 97 radio show og ikke mindst spillet hovedrollerne i Hip-hop komedien “Who’s The Man,” hvor rappere som Run-DMC, Naughty By Nature, Cypress Hill, Ice T, Pete Rock & Cl Smooth etc. spillede med. Filmen blev instrueret af Yo! producenten Ted Demme, der desværre døde for kort tid siden.

Her fra Rapspot glæder vi os til at se hip-hop præsenteret igen i en af sine oprindelige visuelle former, og så må Fab 5 Freddy også gerne vende tilbage snarest.

Yo! MTV Raps vises hver mandag kl. 22.30 CET.

Aarhus Took It 2003 stopper ikke… De holder nemlig afterparty for alle de trofaste gæster i Ridehuset i Århus fredag d. 7. og lørdag d. 8. november 2003!

Der er pladereception for Ufo & Yepha samt Pimp-A-Lot‘s nye album, og koncerter med Jokeren plus band(!), Ufo & Yepha, Pimp-A-Lot, Gisli og JMA.

Prisen er så latterligt lav som 80 kr. for begge dage, men du kan også vinde billetter til arrangementet her.

Fredag aften fra kl. 20-02 vil der være pladereception for Pimp-A-Lots
nye album samt koncert med Pimp-A-Lot og Niarn.

Lørdag eftermiddag fra 12-16 er der pladereception for UFO & Yephas
nye album, og om aftenen fra 20-02 er der koncerter med Gisli feat. DJ
Talkback, Jyder Mæ’ Attityder, UFO & Yepha og en eksklusiv koncert med Jokeren med band – den eneste koncert i Århus i 2003, hvor Jokeren spiller numre fra sit nye og stærkt anmelderroste album.

Aarhus Took It udlodder i samarbejde med Rapspot.dk 5 x 2 billetter til dette arrangement!

Du skal svare på dette simple spørgsmål: hvem var hovednavnet til Aarhus Took It 2001? Send dit svar pr. email til konkurrence@aarhustookit.dk. Sidste frist for besvarelse er 31. oktober. Vinderne får svar direkte d. 1. november 2003.

Hvis du har brug for hjælp kunne det være du skulle besøge Aarhus Took It’s hjemmeside her!

12. November kommer amerikanske DJ Swamp, DJ for Beck og tidligere national DMC vinder, til København. Han spiller i Lille Vega og man kan forvente sig en god del mere end et ordinært DJ show!

Swamp vandt den amerikanske DMC finale i 1996 – da Noize blev verdensmester – og siden da har han blandt andet turneret som DJ for den dansk-californiske folk-indie galning Beck Hansen, og folk der oplevede dem til Roskilde festival ved at Swamp gør meget mere end at stå i baggrunden og sætte en plade i gang. Mange turntablister nævner ham som inspirationskilde, og hans battle-tools, der blandt andet tæller “The Never Ending Breakbeats”-serien bliver brugt verden over.

Med solo albummet “Never Is Now” fra 2001 skabte han sin helt egen musik stil der blandede klassisk rock med elementer fra breakbeat og hip-hop genrer.

Når han stiller op i Lille Vega er der helt sikkert noget til både feinschmeckere, schmartenspielere og folk der bare gerne vil se en teknisk dygtig og top underholdende DJ. Prisen er 100 kr. + gebyr.

Du kan besøge Vegas side her og DJ Swamps side her.

Et rungende tillykke fra Rapspot Redaktionen til Michael C.U.P. Rasmussen som fylder 30 år idag.

C.U.P. fejrede sin fødselsdag i fredags (26.09.03) i København, og i den forbindelse havde to af hans venner (DJ Phil & U-Manden) samlet kolleger og venner, ialt 33 (ca.) mennesker på éet track, til en hyldest rap-sang, som efterfølgende er blevet lagt på vinyl og overrakt til fødselsdags-festen. Tracket må siges at være noget af en milepæl i dansk hiphop historie. Det kan høres idag, og kun idag på danskrap.dk .

Michael C.U.P. må anses for at være en af de mest markante personligheder bag tæppet på den københavnske hiphop scene. En sand idealist som har udemærket sig som radio-vært sammen med Dj Phil & T.O.M. på programmet C.alm U.nder P.ressure, studie-vært på Danmarks Eneste (stadig) hip hop tv-Show Love Hurts, hip hop-skribent for Gaffa og danskrap.dk, jam-arrangør (Pulejam, Kanon-jams, Brille-jams, C.D. er skufle-jams, Porno Vibes, House Rockin mv.), klubmedarbejder i hiphop-nationalmuseet-Klub 47 og nu professionel event maker, som den ene halvdel af Primo Entertainment som bl.a. står bag freestyle-i-en-boksering arrangementet MC’s FightNight .

Medvirkende:

Streetmass
DeePee
J-Son
Buttfuck’em (NatiLL & DJ Static)
Teil
Orgi-E (Suspekt)
Pilfinger
Isbjerg
Niskie (Upskiboo)
Al Agami
U$O
(Omkvæd)
Cruz
Hærgedværgen (Copenhaniacs)
Phil Cock (Copenhaniacs)
Clemme
Nick & Rasmus B (Madness4real)
(Mellemspil -tale) Allan Skjærn (Love Hurts)
Humleridderne
Kim ØKSE
U-Manden
Joe True (Essensen)
Tjes Boogie
(Omkvæd)
KR (Kenneth Rasmussen)
Brouer
SuperSteen
Mesta Lasse
DJ Noize
Christian Sundsdal
(Omkvæd)
Phase 5
Paulo
Part B
Outro