31.12.2012

RapSpots årsliste: Fuldtræffere og fejlskud fra 2012

Når historikerne en dag vil se tilbage på hiphop-året 2012, vil de sandsynligvis nå til følgende konklusion: Flere gode og lytteværdige udgivelser kom på gaden, men nærmest ingen slog for alvor igennem, og fik folk til at tabe kæben.
RapSpots redaktion har været på jagt efter årets lækreste skiver, men har haft svært at pege på klare vindere. Så vi er gået amok med jagtgeværet, har skudt med flere spredhagl end nogensinde og har haft mere end 25 plader i søgeren. Her er de albums, vi synes ramte mest præcist.

Top 5 US-udgivelser

1. Kendrick Lamar – ‘good kid, m.A.A.d city’
Ligesom sidste år, har RapSpot kåret en plade fra en ganske ung artist, som årets bedste. ‘good kid m.A.A.d city’ er et af de ganske få albums, der rent faktisk har set lyset fra Dr. Dres sagnomspundne Aftermath Entertainment – og dette er kun fortjent, for Kendrick er bestemt en af fremtidens største håb. Over forfriskende og varierede beats fra forskellige typer som Pharell og Just Blaze rimer den unge rapper sig igennem en lang kronologisk fortælling om hvordan han voksede op i gangsta-rappens højborg, Compton. Og det er ikke nær så klichefyldt, som man kunne frygte. Giv Kendrick Lamar en chance, for hans album er årets bedste, hvis du spørger os.

2. Aesop Rock‘Skelethon’
Den vellidte og skæggede undergrundsartist udgav i sommers sit sjette album. ‘Skelethon’ markerer skiftet fra pladeselskabet Def Jux til Rhymesayers, men det betyder ikke, at Aesop Rocks univers er blevet mindre syret. Igennem en stribe YouTube-videoer viste producer/rapperen os, at han gravede sin afdøde kat op fra baghaven og trak den gennem San Fransiscos gader – det forklarer coveret. Alt, der kommer gennem Aesop Rocks produktionsmaskine er twistet, alternativt og catchy, og måden han spytter på ’Skelethon’ er fremadskuende og inspirerende. Denne plade bør ikke overses.

3. Nas‘Life Is Good’
Alle elsker Nas, men de fleste af hans fans erkender også, at rapperen ikke altid leverer på sine albums. Det gør Nas dog på sit 11. album, som her, 18 år efter ‘Illmatic’, er fyldt med personlige tanker og betragtninger – men ikke i en grad, der giver lytteren kvalme af at høre om skilsmisse og teenagedøtre. Allerede under intro-nummeret efterlader Nas ikke nogen tvivl om, at han stadig er blandt verdens dygtigste rappere, og det første rigtige nummer ’Loco-Motive’ lyder som en voksen og moderne version af ’N.Y. State of Mind’, som Large Professor blåstempler mellem versene. Et enkelt nummer eller to rammer ved siden af, men det er til at leve med.

Vi kan også varmt anbefale:
Gangrene‘Vodka & Ayahuasca’ LÆS ANMELDELSE, Killer Mike & El-P‘R.A.P. Music’ og MA DOOM‘Son of Yvonne’ LÆS ANMELDELSE

Top 4 danske udgivelser:

1. Orgi-E‘KlamFyr’
Modsat 2011 har den danske scene heller ikke just spruttet med imponerende udgivelser. Det har dog været – om ikke interessant – så sjovt at kigge den suspekte singlepik, Emil Simonsen, dybt i øjet, da hans alterego KlamFyr sprøjtede løs med sine groteskt perverse fortællinger. Om sin ’gule feber’, der får ham til at smøre Suzukien og køre ’Tokyo-ringen’ tynd med asiatiske tøser. Og om, hvordan man kan bruge brystvorterne på ældre mødres hængepatter som ørepropper… Interessant nok, er pladens måske bedste nummer ’Få dine pistoler frem’ med Marwan en total afviger fra det klam-lumre univers. LÆS ANMELDELSE

I RapSpot-redaktionens mere modne øjeblikke, har vi dog også lyttet til

2. Pede B ‘Over Askeskyen’ LÆS ANMELDELSE
3. Terry Tester‘Horses & Diamonds’
4. DJ Static‘Rolig Under Press’ LÆS ANMELDELSE

Årets Hiphop Koncert:
Kanye West og Jay-Z
@ Herning LÆS ANMELDELSE
DJ Static @ Roskilde LÆS ANMELDELSE
Looptroop @ Loppen LÆS ANMELDELSE
Sage Francis @ Roskilde LÆS ANMELDELSE
Artifacts @ Stengade LÆS ANMELDELSE
Action Bronson på Loppen LÆS ANMELDELSE

Årets spil-noget-vi-kender-bæmunds-stilo v/ Svensker Martin
Menig mands reaktion på The Roots @ Roskilde LÆS ANMELDELSE

img_9232Årets what-the-fuck begivenheder v/ Falco Lamb. og Spit Q.
Royce Da 5’9” spiller en halv times musik og laller i en halv time rundt til lyden af en hysterisk DJ, der skriger i en overstyret mikrofon. Den mest skamfulde undskyldning for en koncert nogen hiphopper nogensinde har set.
Jeg er stadig ikke kommet mig over denne afskyelige oplevelse på Roskilde i sommers, så vi tager den lige en gang til: Fuck dig, Royce!
LÆS ANMELDELSE

Saukrates trækker en Black Eyed Peas som ville få selvsamme gruppe til at krumme tæer med det fuldstændig ubegribeligt horrible, autotune-befængte skodpopalbum ‘Season One’ og Dead Prez leverer et af årets absolut dårligste rapalbums, ‘Information Age’.

Oh, how the mighty have fallen

Årets (måske århundredets?) danske metafor-track v/ Johnny Lund og Falco Lamb.
Ukendt Kunstner’København’ for linjerne:

” Jeg ta’r mig til hoved, lidt ligesom om at jeg brøkregner”

“Jeg rimer stadig mere is end en kummefryser.”

“Er stadig sund og undergrund, som rodfrugter”.

(Fra albummet ’Hælervarer’).


Årets “De bør dele (i det mindste beløbene på) deres 2013 KODA checks med os andre, wørd!”-awards v/ K-V

Boom Clap Bachelors
og Suspekt

Top 3 hardcore udgivelser v/ Falco Lamb.
1. Snowgoons
’Snowgoons Dynasty’
Siden danske Sicknature har joinet det tyske producerkollektiv har Snowgoons’ musik udviklet sig i en flerdimensionel retning. Dette dobbeltalbum er spækket med amerikanske legender og stjernerappere såvel som undergrundstalenter. Lyt til alt fra Ghostface Killahs hæse røst til Sean Prices drugdealer-rap over både klassisk pompøse beats og afdæmpede bangers. Vandvittigt velproduceret, urimeligt undervurderet.

2. Vinnie Paz – ’God of The Serengeti’
3. Lil Fame & Termanology’Fizzyology’

2012, year of the bad ass female rappers v/ Bo Pee
Imens Nicki Minaj stivnede mere og mere i hendes plastic-karakter, så væltede et hold sultne rap tøser rapskills ind ad den dør hun havde banket åben: Azealia Banks
Angel Haze
Iggy Azalea
Rapsody
Dominique Young Unique
+ Trina, Honey Cocaine, Persia, Diamond m.fl.

Årets schooling på boardet v/Papi

Guide til Ting du ikke må hede i Hip Hop
af Big MC DOllar BOY MARK

Alle navne der starter med valuta – så som cent, dollar, krone og mark ( ex. d-mark eller fin-mark )
Alle titler herunder doktor, PHD samt Hr, Fru, Mr og Mrs. Ex. Mr. Mark ( dobbelt fejl pga. valuta )
Alt med størrelser, lille, stor, big, small ex. lille mark ( dobbelt fejl pga. valuta )

Alle hip hop ord, herunder MC, DJ, B-BOY ex. Big MC DOllar BOY MARK ( Ham her lavede alle 4 fejl på en gang – han findes i virkligheden så lad være med at bite ham – det er fucking dårlig stil at kalde sig BIg MC Dollar Boy MARKY eller noget i den stil når der er en der har brugt herre lang tid på at udtænke, brande og brage hans navn op på S-toge og så kommer der bare en eller anden lille snotunge af en internet MC og kalder sig DOLLAR BOY MARK eller noget fuckt up i samme stil. STOP DET OG LÆS DIN HISTORIE – DU KAN LÅNE DEN PÅ ALLE KOMMUNALE BIBLOTEKER OG DET ER KUN 8 RINGBIND SÅ DET ER EN MINIMAL INVESTERING FOR SÅ MEGET KNOWLEDGE. OG VI KOMMER OG TJEKKER OP SÅ VÆR KLAR NÅR DU ER TIL JAMZ – HVIS DER LIGE PLUDSELIG KOMMER EN ELLER ANDEN SKUFLE OG SPØRGER HVEM DER STARTEDE HIP HOP SKAL SVARET KOMME SOM SKIDT FRA EN SPÆDEKALV I ROETIDEN. ( TIL DEM DER IKKE VED DET VAR DET Big MC DOllar BOY MARK der starede hip hop) )

Årets generelle skud ud v/ Toobs:
Til alle de folk der er ligeglade med hiphop-politi, eller folk på et forum der dikterer, hvad der er hiphop, og bare lytter til hvad fuck den end har lyst til!

Årets Rest in Peace v/Mat.
Adam Yauch, aka. MCA, aka. Horatio Hornblower. En af de tre Beastie Boys og som sådan blandt genrens store originale udviklere. Hans hæse stemme, hans deklamatoriske flow, hans lydhøre bassisme, hans skæve videoer og dokumentarfilm, hans aktivisme. Disse vil alle blive husket, men mest af alt var han uløselig del af en af de helt store store grupper i hip hop.

Jimmy Castor — Soul-legende og skaber af et af de tracks, der indgik i hiphoppens fundament. It Just Begun!

KMG the Illustrator. Var en del af en af de definitive gangstarap-grupper, Above the Law, der i kølvandet på NWA definerede og raffinerede det vi fortsat forbinder med west coast-lyd, herunder G-funk. Hans ligefremme flow og billeddannende tekster gør ham til en af de fornemste eksponenter for halvfemsernes reality rap.

Lil Jojo og Jayloud. To alt for unge ofre for idiotisk, hip hop-relateret bandevold i Chicago. Tragiske fodnoter i historien on en voldsforherligende selvdestruktiv kultur med alt for let adgang til skydevåben.

Og med det, hvad er så mere oplagt end at ønske alle hiphopfans i DK et fantastisk 2013. Lad os gøre det med Per Vers‘ spritnye nytårsnummer ‘FORTSÆT’ som er produceret af motherfuckin’ Havoc fra Mobb Deep

Hør det ved at klikke her

– Og tag så lige et kig på sidste års liste fra RapSpot.

Vi vil også gerne høre om du synes vi er helt væk, eller om du er enig med os? Hvad er din årsliste – skriv den her!

Skrevet af Falco Lamb 31.12.2012 arkiveret under Artikler |